En hjernerystelse kan have langvarige eftervirkninger

Denne artikel er sponsoreret af Psykologen i København

At stå overfor en hjernerystelse er fundamentalt forskellig fra at opleve et benbrud – det er en selvfølge. For størstedelen af personer, der har været udsat for en hjernerystelse, sker der en betydelig forbedring inden for de første fjorten dage, en periode der er bemærkelsesværdigt kortere end den helingsproces, der kræves for et brækket ben.

Tre måneder efter skaden er de fleste mennesker tilbage i deres sædvanlige arbejdsrutiner og deltager fuldt ud i dagligdagens aktiviteter. Ikke desto mindre oplever omkring 15 procent af dem, der har haft en hjernerystelse, langvarige eftervirkninger selv et år efter hændelsen. I modsætning til et benbrud, er disse eftervirkninger imidlertid usynlige for det blotte øje. Dette medfører ofte en dobbelt byrde for de ramte, da de ikke alene må kæmpe med de fysiske symptomer, men også med en udbredt mangel på forståelse fra deres nærmeste omgivelser og undertiden også en intern tvivl om årsagen til deres langsomme helingsproces.

Hvad er symptomerne på hjernerystelse?

Flertallet af sundhedseksperter anbefaler, at personer, der har haft en hjernerystelse, bør være forsigtige med ikke at overanstrenge sig og være opmærksomme på deres krops signaler, idet de bør stoppe enhver aktivitet ved de mindste tegn på ubehag. Dette råd synes intuitivt og rationelt for de fleste. Men der er nogle, der fortolker disse vejledninger som et tegn på, at enhver oplevelse af hovedpine, udmattelse eller andre symptomer nødvendigvis indikerer yderligere skade på hjernen.

Dette fører til en opfattelse af, at alle aktiviteter er potentielt skadelige, da de kan fremprovokere symptomer. Denne holdning fører til en øget opmærksomhed og søgen efter symptomer på hjernerystelse, hvilket gør individet mere tilbøjeligt til at overvåge sig selv for tegn på fare, end hvis de ikke anså situationen for at være truende.

Få redskaber til at håndtere en hjernerystelse

Det er en velkendt psykologisk tendens, at vi har en større sandsynlighed for at opdage det, vi aktivt søger efter, frem for det, vi ignorerer. Hvad sker der så med de ting, vi koncentrerer os om og giver vores opmærksomhed? De får mere og mere plads i vores bevidsthed.

Denne adfærd, som mange adopterer efter at have oplevet en hjernerystelse, med at undgå aktiviteter for at forhindre symptomerne i at opstå eller forsøge at kontrollere dem, kan faktisk bidrage til at vedligeholde eller endda forværre tilstanden.

Den gode nyhed er dog, at gennem metakognitiv terapi er det muligt at lære nye, mere effektive og mildere metoder til at komme sig over en hjernerystelse. Disse teknikker kan tilbyde veje fremad for dem, der kæmper med at finde tilbage til deres tidligere liv efter en hjernerystelse. Læs mere om hvordan du kan få det bedre efter din hjernerystelse på psykologenikbh.dk.

Denne artikel er sponsoreret af Psykologen i København