Annoncørbetalt indhold

Find løsninger mod slidgigt i ryggen

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Har du døjet med smerter i ryggen gennem mange år? Hvis du har været forbi lægen, har du måske fået en diagnose, der lyder på slidgigt – eller artrose, som det i dag kaldes blandt fagfolk. Her er tale om forandringer i og omkring leddene i ryggen, der gør, at du ikke længere har samme støddæmpning, som du før havde mellem dine ryghvirvler – og det kan være med til at gøre, at du oplever at få smerter.

Det kan være enormt frustrerende for mennesker, der gerne vil kunne leve en almindelig hverdag, at man pludselig skal til at lære at leve med smerter. For nogle bliver det stort set umuligt at kunne bibeholde et arbejde eller dyrke motion, som man var vant til, og mange bliver afhængige af smertestillende medicin.

Annonce

Siden 1990’erne har læger arbejdet med guldimplantater omkring leddene, der virker smertelindrende. Det er en behandling, som kun udføres af uddannede læger, som har erfaring på området og kender alt til behandlingen. Her skrives der mere om slid og slidgigt i ryggen.

Hvordan foregår behandlingen?

Ved slidgigt i andre led når det ofte til et punkt, hvor man er nødt til at foretage store operationer, hvor man vælger at udskifte hele eller dele af leddet. Det ses oftest i knæ og hofter, men kan for eksempel også blive gjort i skulderleddet. Guldimplantater i ryggen foregår omvendt ved en operation, der er væsentligt mindre og mere skånsom.

Her bliver du kun lokalbedøvet, hvorefter man gennem små, tynde kanyler får indsprøjtet små stykker af 24 karat guld, der lægger sig omkring leddet. Det fungerer som smertelindring, og det er ofte rapporteret at have rigtig god effekt – og samtidig ses der i udgangspunktet ikke forværring af smerter hos nogen patienter.

Grundet det relativt lille indgreb bliver behandlingen da også foretaget ambulant, og du vil kunne tage hjem samme dag, som du er blevet opereret. Det gør, at det måske kan føles lidt mere overskueligt for dig at få lavet indgrebet.

Hvem får slidgigt?

Grunden til, at man er gået over til ofte at bruge ordet artrose frem for slidgigt er, at det i langt fra alle tilfælde faktisk skyldes slid. Alle vil opleve at få slidgigt i en eller anden grad, men det er ikke sikkert, man har symptomer på det. Det er helt almindeligt, at et led vil degenerere – det, der betegnes som slid i ryggen – med alderen, og generelt ses det, at led og knoglers tilstand lige så stille går ned ad bakke allerede fra man er ung voksen.

Der er naturligvis forskel på, hvordan man har haft brugt kroppen. Har man haft større skader og for eksempel haft problemer med menisken, er risikoen for, at man får slidgigt i knæet også væsentligt større, og har man haft et hårdt fysisk arbejde vil der da også være risiko for, at man kommer til at døje med rygsmerter. Størstedelen af danske voksne oplever faktisk rygsmerter – så det er med at finde ud af, hvor de kommer fra, så de kan behandles.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.