GEO optimering er på alles læber, men hvordan gribes det an?

Denne artikel er sponsoreret af Birch Media ApS

Google viser AI Overviews på flere søgninger, og mange brugere stiller spørgsmål direkte til tjenester som ChatGPT, Gemini og Perplexity. Virksomheder vil derfor gerne nævnes i de svar, som bliver skabt på få sekunder. Interessen er forståelig, men området er fyldt med nye begreber og metoder, som endnu ikke er veldokumenterede.

GEO optimering dækker arbejdet med at gøre en virksomhed og dens indhold synligt i generative søgemaskiner. Målet kan være, at virksomhedens hjemmeside bliver brugt som kilde, at brandet bliver nævnt, eller at flere relevante brugere besøger siden efter et AI svar.

Disciplinen overlapper i høj grad med SEO. Google skriver selv, at de almindelige principper for SEO fortsat gælder i AI Overviews og AI Mode. En plan for GEO bør derfor være tæt knyttet til virksomhedens øvrige digitale markedsføring og ikke leve som en isoleret aktivitet.

Virksomheden skal først vælge, hvad den vil opnå. En webshop kan ønske synlighed i produktsammenligninger, mens en rådgiver kan have større værdi af at blive citeret på faglige spørgsmål.

Traditionel søgeordsanalyse er fortsat nyttig, men den bør udvides med hele spørgsmål og de afklaringer, der følger efter det første svar. En person, som søger efter en varmepumpe, spørger måske videre til pris, støj, strømforbrug, boligtype og tilbagebetalingstid.

Kortlægningen kan bygge på flere kilder:

• Søgeforespørgsler fra Google Search Console og kampagnedata
• Spørgsmål fra salgsmøder, kundeservice og mails
• Relaterede søgninger og forslag i søgemaskiner
• Diskussioner i faglige fora og relevante onlinefællesskaber
• De spørgsmål, som konkurrenternes sider ikke besvarer grundigt nok

Emnerne bør samles efter kundens behov frem for små variationer af samme søgeord. Google advarer mod at oprette store mængder sider alene for at ramme alle tænkelige formuleringer.

Generative tjenester kan allerede sammenfatte almindelig viden. En omskrivning af de første søgeresultater tilfører derfor meget lidt. Indholdet får større kildeværdi, når det rummer oplysninger, som kan kontrolleres og føres tilbage til en tydelig afsender.

Gode tiltag kan være egne undersøgelser, konkrete priser, test, billeder, beregninger og udtalelser fra navngivne fagpersoner. Metoden bag data bør forklares, og tidsfølsomme oplysninger bør opdateres. En artikel om priser er langt mere brugbar, hvis læseren kan se forudsætningerne for beregningen.

AI kan bruges til idéer, research og redigering. Den endelige tekst bør stadig kontrolleres af en person med faglig indsigt. Fejl, opdigtede kilder og generiske formuleringer svækker både læserens tillid og chancen for at blive valgt som kilde.

En kilde virker mere troværdig, når afsenderen kan identificeres. Virksomhedsnavn, kontaktoplysninger, forfattere og faglige kvalifikationer bør fremgå klart. De samme oplysninger bør være ens på hjemmesiden, virksomhedsprofiler og relevante brancheplatforme.

Omtale på andre troværdige sider kan hjælpe både kunder og søgetjenester med at forstå, hvad virksomheden er kendt for. Faglige kommentarer, undersøgelser og nyttige værktøjer kan skabe redaktionelle links og omtaler.

GEO kan ikke vurderes med én fast rangering. Svarene kan ændre sig efter formulering, tidspunkt, placering og brugerens kontekst. Målingen bør derfor samle flere tegn:

• Visninger og klik fra generative funktioner i Google Search Console
• Henvisningstrafik fra relevante AI tjenester
• Brandnævnelser og kildehenvisninger ved udvalgte spørgsmål
• Tilmeldinger, henvendelser og salg fra trafikken
• Udviklingen i organiske søgninger på virksomhedens navn

Manuelle stikprøver kan vise, hvilke kilder tjenesterne foretrækker, men de bør ikke stå alene. Et svar set af én medarbejder er ikke nødvendigvis identisk med det, kunderne møder.

Denne artikel er sponsoreret af Birch Media ApS