Hvorfor cl og ml bliver en kamp i baren

Denne artikel er sponsoreret af omregning.dk

En spiritusflaske står ofte med 70 cl på etiketten, mens cocktailopskriften foran bartenderen arbejder i ml. Og hvorfor nu det? Det virker måske som en lille, ubetydelig forskel, men bag baren kan den afgøre, om en drink rammer balancen eller ender skævt i munden på den, der har bestilt drinken. I denne artikel får du forklaret vigtigheden bag de rette mål i drinks.

Når man står med f.eks. en flaske gin, rom eller whisky i hånden, er cl den naturlige enhed at møde på etiketten. Det har du måske lagt mærke til, når du køber flasken i et supermarked. På en almindelig flaske står der f.eks. 70 cl, og den måde at angive volumen på er velkendt i Danmark og store dele af Europa. Men i selve cocktailopskrifter skifter sproget dog ofte, fordi mange opskrifter i dag angiver mængderne i ml. cl til ml lyder måske som en ret simpel omregning, men forskellen bliver mere interessant, når man arbejder med små mængder og ingredienser i drinks, som hurtigt kan ændre hele drinken, hvis man hælder forkert op. Her bliver 1 cl til 10 ml, mens 2,25 cl bliver til 22,5 ml. Og netop dér begynder ml at give mere mening bag baren, fordi bartenderen kan arbejde med hele eller halve tal frem for decimaler i cl.

Centiliter passer godt til flasker, fordi enheden gør det let at forstå den samlede mængde uden at ende med store tal på etiketten. En flaske på 70 cl kan naturligvis også beskrives som 700 ml, men 70 cl er blevet en velkendt måde at vise størrelsen på mange spiritusflasker, og derfor møder forbrugeren som regel den enhed først.

Problemet opstår først, når flaskens samlede mængde skal omsættes til en opskrift. Man drikker jo ikke 70 cl ad gangen, men arbejder måske med 45 ml gin, 20 ml citronsaft og 15 ml sukkersirup i en drink. Her ville de samme mål hedde 4,5 cl, 2 cl og 1,5 cl, og selv om regnestykket ikke er svært, bliver decimalerne hurtigt lidt mere upraktiske, når flere ingredienser skal måles efter hinanden.

Det er altså ikke fordi cl er forkert. Enheden løser bare en anden opgave. På flasken handler det om at vise den samlede mængde på en enkel måde, mens ml fungerer bedre, når indholdet skal deles op i mindre portioner.

Cocktails bliver ofte bygget op af ingredienser, der ikke nødvendigvis fylder lige meget. En base af gin eller rom kan udgøre en stor del af drinken, mens f.eks. bitter, sirup, likør eller absint kun skal bruges i en beskeden mængde.

Her gør ml det nemmere at læse og gentage opskriften. Hvis en bartender skal hælde 22,5 ml citronsaft op, er tallet ganske vist ikke rundt, men det er stadig mere ligetil end 2,25 cl. Forskellen er især mærkbar, når opskriften skal laves mange gange på en aften, fordi målene bliver en del af arbejdsgangen og helst skal kunne aflæses med det samme.

Mange målebægre til brug i en bar har derfor markeringer i ml, mens andre også viser oz. I en bar i Europa giver ml dog ofte den mest naturlige forbindelse mellem opskriften og måleredskabet, fordi små trin kan aflæses direkte uden først at skulle flytte et komma.

5 ml lyder ikke af meget. Det svarer omtrent til en teske, men i en cocktail kan så lille en mængde faktisk være forskellen på balance og dominans.

Tænk på en ingrediens som absint. Den har en markant smag, og derfor bruges den ofte i meget små mængder. Hælder man 5 ml mere i end planlagt, vil den hurtigt fylde mere i smag end opskriften lægger op til. Det samme gælder en bitter aperitif som Campari eller en sød sukkersirup, hvor ekstra milliliter kan flytte forholdet mellem sødme, syre, bitterhed og alkohol.

Man kan selvfølgelig stadig måle 0,5 cl, men 5 ml er bare lettere at aflæse og forstå med det samme. Det bliver endnu mere oplagt ved 2,5 ml, 7,5 ml eller 12,5 ml, fordi tallene passer bedre til de gradueringer, som ofte findes på mindre måleredskaber.

En god cocktail handler ikke kun om at ramme rigtigt én gang. Hvis drinken står på et barkort, skal den helst smage nogenlunde ens, lige meget om den bliver lavet tidligt på aftenen eller efter mange bestillinger.

Her er måleenheden en lille, men praktisk del af kvaliteten. Når opskriften er skrevet i ml, kan bartenderen nemt se forskellen mellem 20 ml og 25 ml, og der er mindre plads til hovedregning. Det gør også oplæring lettere, fordi nye bartendere kan følge de samme tal direkte på målebægeret uden at omregne undervejs.

Det er lidt som at bage. 10 gram og 15 gram er nemmere at arbejde med end 1 og 1,5 af en større enhed, hvis man hele tiden skal justere små mængder. Cocktailbaren har bare væske i stedet for mel og sukker, og derfor bliver ml det oplagte præcisionssprog.

Kampen mellem cl og ml er altså mest en kamp på papiret. De 2 enheder beskriver præcis den samme volumen, og 1 cl vil altid svare til 10 ml. Forskellen ligger i, hvad man skal bruge tallet til.

På flasken er 70 cl enkelt, genkendeligt og nemt at afkode. I opskriften er 700 ml sjældent nødvendigt, fordi bartenderen kun bruger en lille del af flasken ad gangen. Her gør ml det lettere at arbejde med 5 ml, 15 ml, 22,5 ml eller 30 ml uden at stoppe op ved 0,5 cl, 1,5 cl eller 2,25 cl.

Derfor giver det faktisk god mening, at flasken og opskriften taler to forskellige målesprog. Den ene enhed fortæller, hvor meget der er i flasken, mens den anden hjælper med at få den enkelte drink til at sidde rigtigt. Når "balancen" kan flyttes af bare 5 ml, er den forskel mindre unødvendig, end den først ser ud.

Denne artikel er sponsoreret af omregning.dk