Annonce
Klumme

Byen & Præsten: Dømt og frikendt på Howitzvej

Sognepræst Helle Krogh Madsen. Pr-foto

Når man på Howitzvej passerer Retten på Frederiksberg, kan det slå en, at der bag de mure afgøres mange skæbner. Nogle dømmes, andres frikendes. Den Howitz, der har lagt navn til vejen, var gynækolog og overlæge på Frederiksberg Hospital, men hans farbror, Frants Gotthard Howitz (1828-1912), der også var læge, lagde navn til en fejde, der netop handlede om det, der foregår inde bag rettens mure.

Som professor i retsmedicin skrev Howitz i 1824 en artikel i Juridisk Tidsskrift: "Om Afsindighed og Tilregnelse". Han hævdede heri, at menneskers vilje er betinget af arveanlæg og sociale vilkår. Domstolene skulle derfor inddrage årsagerne til, at vi kan være både afsindige og utilregnelige.

Det udløste en fejde i datidens medier - Howitzfejden. Hvor er vi henne, hvis mennesker ikke ubetinget kan stilles til ansvar for deres handlinger? Store navne som A.S. Ørsted og biskop Mynster skrev imod Howitz og argumenterede for menneskets frie vilje til at vælge sine handlinger og dermed stå til ansvar for dem.

Annonce

Der var meget på spil politisk og moralsk. Det var første gang, det spørgsmål for alvor blev rejst, som fortsat kan vække stor uenighed: I hvor høj grad skal forklaringer på menneskers adfærd spille ind på dommen over vores handlinger? Dengang endte Howitz som taberen, men på længere sigt var det hans synspunkt, der vandt frem, og retspsykiatrien er blevet en selvfølgelig del af retsplejen.

Og hvem tør kaste den første sten i lyset af historien om kvinden, der var blevet taget på fersk gerning i utroskab.

Helle Krogh Madsen

Dom og frikendelse handler det også om i huset ved siden af retsbygningen. Ikke i juridisk, men i eksistentiel forstand. Som i de andre folkekirker på Frederiksberg fortælles og fortolkes der i Solbjerg Kirke bibelske historier, og mange af dem handler om at dømme og frikende sig selv og andre og om selv at blive dømt og frikendt.

Mange af historierne er gået ind i sproget. Man kan være kainsmærket – mærket på en vanærende måde – som Kain blev, da han slog sin bror Abel ihjel. Som beskyttelse satte Gud et mærke på ham. Så måtte folk ikke slå ham ihjel. Men i menneskers øjne var han mærket - kainsmærket.

Og hvem tør kaste den første sten i lyset af historien om kvinden, der var blevet taget på fersk gerning i utroskab. Hun undgik at blive stenet, fordi Jesus sagde til de religiøse ledere, der stod klar med stenene i hænderne, ”Den er jer, der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten” – hvorefter de luskede bort en efter en. En meget god påmindelse at tage med sig på den videre vandring hen ad Howitzvej.

Annonce
Bydel

Usædvanligt opråb: Kom og parkér jeres cykler her

København

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KULTUR

Tine og Carsten genåbner ikonisk kulturperle: - Det ville jo være synd, hvis der kom en cykelhandler i stedet

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Danmark

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

byliv

Ny hæder til København: Kåret som verdens sikreste by

Byliv

Folkefest på alléen: Årets teaterflise er lagt

Byudvikling

Så er den gal igen: Søjler i skandalebyggeri lever ikke op til brandkrav

Debat

Send ungerne på plejehjem

Københavns fremtid

KøbenhavnLIV inviterer til live-debat 50 dage før kommunalvalget

Byliv

Ikoniske Café Rosenhaven lukkes efter hård kamp: Det gør ondt at sige farvel

Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Annonce