Annonce
Uddannelse

Elever i oprør efter udmelding om klassesammenlængning: - Det er synd, at vores helt specielle fællesskab skal ødelægges

Flere af eleverne fra 7. årgang på Ny Hollænderskolen har strejket i ugen op til demonstrationen og håber på at få borgmesteren og skoleledelsen til at skifte mening. Skolelederen understreger, at de lægger sig i selen for at få det til at hænge sammen bedst muligt, så nogle elever kan følges ad videre.  Foto: Julie Stougaard
Elever fra 7. årgang på Ny Hollænderskolen demonstrerede torsdag middag foran Frederiksberg Rådhus i håbet om at råbe borgmester Simon Aggesen (K) op. De står over for en klassesammenlægning, hvor årgangens fem klasser skal slås sammen til fire - et indgreb, som eleverne finder voldsomt urimeligt og ødelæggende for det trygge fællesskab, de aldrig har haft så meget brug for som nu.

- Hvad vil vi ha'? Vores klasser tilbage!, råber børnene i kor afløst af høje pift fra de medbragte fløjter.

7. årgang fra Ny Hollænderskolen er denne torsdag middag mødt op foran Frederiksberg Rådhus for at forsøge at råbe borgmester Simon Aggesen (K) op. For en uge siden fik årgangens 93 elever at vide, at de inden sommerferien vil skulle slås sammen, så de fem klasser bliver til fire.

- Det er helt urimeligt, siger Mathias og påpeger, at deres klasse har været meget igennem den seneste tid. Udover corona, som i den grad har præget skoleåret, har der været sygdom blandt lærerne. Og da Ny Hollænderskolen er under renovering, har eleverne måttet undervises væk fra skolen i midlertidige barakker bag Frederiksberg Hospital.

Annonce

En kæmpe sorg

Så nu har de bare brug for, at der falder lidt ro på, fortæller de.

- Vi, der går i klasse sammen, har jo kendt hinanden i omkring otte år, og det betyder meget. Det er en kæmpe sorg, hvis vi ikke skal splittes, siger Hugo Hesselager Malm, som går i klasse med Mathias.

- Vi har et helt specielt fællesskab, og det er synd, at det skal ødelægges på få uger af en klassesammenlægning, siger Mathias og tilføjer:

- Jeg håber, borgmesteren tager affære. Jeg læste på et tidspunkt, at borgmesteren havde droppet klassesammenlægningen på Skolen på Bülowsvej, fordi eleverne og forældrene demonstrerede.

Hugo Hesselager Malm (tv.) og Mathias Arnholm Kragh (th.) går i 7. E og kan se frem til at skulle lægges sammen med de andre på årgangen. En sammenlægning, der ville ødelægge det fællesskab, de har opbygget i klassen de sidste otte år, fortæller de.  Foto: Julie Stougaard
Annonce

Ikke som på Bülowsvej

Lige som eleverne er ved at blive rastløse, sker der pludselig noget. Borgmester Simon Aggesen kommer gående ned af rådhusets trappe i selskab med Ny Hollænderskolens skoleleder Jens Zachariasen.

Borgmesteren siger, at han gerne vil lytte til, hvad de har at sige, men gør opmærksom på, at det ikke er Kommunalbestyrelsen, der beslutter hvem der skal gå i klasse sammen. Han opfordrer derfor til, at eleverne stiller specifikke spørgsmål om fordelingen af elever til skoleleder, Jens Zachariasen.

- Men det er vigtigt for mig at sige, at jeg ser sådan på det, at det handler om at få skabt en ordentlig proces, så man som elev kan se sig selv i det. En proces hvor vi kan tage flest mulige hensyn, siger Simon Aggesen.

- Kan man ikke droppe klassesammenlægningerne, ligesom man har gjort på andre skoler?, spørger en elev.

Eleverne på 7. årgang på Ny Hollænderskolen er kede af at skulle slås sammen efter et år, hvor de udover corona har været igennem sygdom hos lærerne og at skulle modtage undervisning væk fra skolen, da den er ved at blive renoveret. Borgmester Simon Aggesen (K) har dog ingen planer om at droppe klassesammenlægningen på Ny Hollænderskolen.  Foto: Julie Stougaard

- På Bülowsvej var der tale om en teknisk fejl, og det var derfor en super uhensigtsmæssig beslutning at lægge klasserne sammen, når der reelt ikke manglede elever i nogen af klasserne. Det kan jeg ikke gøre her. Så ville jeg gøre grundlæggende op med den måde, vi driver skole på, siger borgmesteren.

Annonce

Nogle kan blive sammen

- Men hvorfor slå netop 7. årgang sammen? Det er jo 8.-9- klasse, der definerer børnenes fremtid, og hvor de skal have ro til at komme godt videre, lyder det fra en af lærerne, der deltager i demonstrationen.

Det svarer Jens Zachariasen på.

- Det er sådan, at vi med de penge, vi har, kan vælge enten at bruge dem på hele skolen eller på 7. årgang. Og da der kun er 15 elever i den ene klasse, giver det ikke mening at opretholde fem klasser, siger han.


Vi lægger os i selen for at finde en måde, hvorpå det kan hænge sammen. Ikke nødvendigvis matematisk, men sådan at det hænger sammen med de elever, der gerne vil være sammen.

Jens Zachariasen


- Kunne man så ikke tage den mindste klasse, hvor der er 15 elever, og fordele dem ud over de andre klasser?, spørger Mathias.

Men Jens Zachariasen mener, at man er nødt til at tage hensyn til eleverne i den pågældende klasse, og at de ville opleve en sådan løsning som stigmatisering.

- Vi lægger os i selen for at finde en måde, hvorpå det kan hænge sammen. Ikke nødvendigvis matematisk, men sådan at det hænger sammen med de elever, der gerne vil være sammen. Vi vil gerne gå ind og kigge på, om vi kan tage større grupper på fem til seks elever fra de forskellige klasser, så de kan fortsætte sammen, siger skolelederen.

Spørgsmålene står i kø hos eleverne, men borgmesteren får at vide, at tiden er gået, og han inviterer en gruppe af eleverne til at fortsætte snakken på borgmesterkontoret.

De resterende elever bryder op. Sommerferien venter forude om få uger, og så er det spørgsmålet, om der venter dem en hverdag med nye klassekammerater, eller om de kan holde fast i de gamle.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ingen sankthans i Frederiksberg Have

Annonce