En stærk forkæmper for forsvaret – H.C. Haxthausens gravsted på Solbjerg Parkkirkegård

På Solbjerg Parkirkegård finder man flere meget flotte gravsteder over militærpersoner fra 1800-tallet. Den mest imponerende er general Bahnsons store monument ved muren ud mod Sdr. Fasanvej, men langs en af stierne, der forbinder indgangene ud fra Roskildevej, finder vi også et meget flot gravsted for en officer med en fin militær karriere.

En karriere, der minder lidt om Bahnsons, og ligesom ham var han også en meget stor fortaler for et stærkere dansk forsvar. Det er baron Heinrich Christian von Haxthausen, som ses i bronzerelief på gravstenen.

Han var søn af en postmester og blev landkadet som 13-årig. I 1849 blev han udnævnt til sekondløjtnant og deltog herefter i treårskrigen, den første af de to slesvigske krige, og han var en del af hæren under den store, danske sejr i slaget ved Isted 25. juli 1850 og i fægtningen ved Mysunde den 12. september 1850, hvor danskerne slog et preussisk angreb tilbage.

Efter treårskrigen havde han forskellige poster i hæren og fortsatte sin uddannelse frem til mobiliseringen i 1863, umiddelbart inden 1864-krigen, hvor Haxthausen fungerede som adjudant ved 5. brigade.

I den egenskab var han med i forsvaret af Dannevirke og senere Dybbølstillingen. 1865 blev han ansat ved generalstaben, blev adjudant for krigsministeren og derefter i 1867 kaptajn ved 4. bataljon. Da man i 1868 etablerede den nye officersskole på Frederiksberg Slot, blev han lærer i krigskunst her efter også tidligere at have undervist i taktik.

Han var en glimrende lærer, som virkelig forstod at vække officerselevernes interesse for uddannelsens mere teoretiske dele, og han skrev også flere artikler om taktik, blandt andet i Tidsskrift for Krigsvæsen.

Senere var han med til at stifte Det Krigsvidenskabelige Selskab. 1878 forlod han officersskolen for at blive kompagnichef for 15. bataljon. 1880 blev han forfremmet til oberstløjtnant og blev chef for 21. bataljon. I 1888 blev han oberst og chef for 10. regiment i Aalborg, en post han bestred frem til 1895, hvor han kom til at tjene ved 1. generalkommando, som var den øverste ledelse af hæren på Sjælland.

I 1896 tog han sin afsked og blev samtidig udnævnt til generalmajor. Haxthausen var i mange år særdeles aktiv i kampen for et stærkere dansk forsvar, ikke mindst i de år i 1880'erne og 1890'erne, hvor forsvarssagen var et stort stridspunkt mellem de to dominerende partier i Rigsdagen. Højre og Venstre.

Han havde allerede ved valget i 1873 stærkt opfordret Frederiksbergs folketingsmedlem, daværende kultusminister C.C. Hall, til at fremhæve forsvarsspørgsmålet i sit valgprogram, ligesom han selv skrev artikler i Berlingske Tidende og holdt foredrag om forsvarssagen.