Fakkeloptoget begynder 19.30 på Halmtorvet og bevæger sig ned i Danmarks nok mest kendte gade med de tændte fakler. Her lyder frihedsbudskabet på den skrattende radioptagelse fra 4. maj 1945, der bekendtgør, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig.
Der har ofte på denne dag hængt et banner på tværs af Istedgade med teksten: Istedgade overgiver sig aldrig. Mange mener, at det stammer fra Folkestrejken i sommeren 1944, hvor københavnerne byggede barrikader og lavede bål i gaderne. Her fløj der angiveligt løbesedler ud af vinduerne, hvor der stod ' Rom og Paris kan I ta', men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig'.
Folkestrejken blev modsvaret med geværild og tyskerne lukkede for både vand, gas og el og flere blev dræbt. Men sammenholdet i Istedgade bestod.
Gaden vendte sig i høj grad mod besættelsesmagten og museet Stjerne Radio, fortæller den dag i dag om den historiske modstandsbevægelse. Den største danske modstandsgruppe Holger Danske udsprang fra baglokalet i Stjerne Radio og stedet blev flere gange udsat for hærværk og eksplosioner.
Fakkeloptoget i Istedgade har med ganske få undtagelser været at se og nyde siden 1946. Fakkeloptoget begynder på Halmtorvet 19.30. Efter Frihedsbudskabet bliver spillet 20.34 er der traditionen tro fællessang i form af ’Kringsat af fjender’.
På den måde har det både defineret Istedgade under modstandsbevægelsens tid, men også i dag, hvor udtrykket om at 'Vesterbro overgiver sig aldrig' stadig bruges som udtryk for det særlige fællesskab på Vesterbro, der ikke findes i alle de andre københavnske bydele.
