Annonce
Byliv

Gravsten forsvundet fra familiegravsted: Det er en ukristelig handling - og et mysterium

Jens Robdrup på familiegravstedet på Frederiksberg Ældre Kirkegård, hvor der i mere end 100 år har ligget en stor familiegravsten, der nu er forsvundet som dug for solen. Foto: Bo Børresen
En gravsten på omkring et halvt ton er forsvundet fra et familiegravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård. En af de efterladte, Jens Robdrup, sidder tilbage med en følelse af afmagt, sorg og vrede: - Det er kritisable, nærmest ukristelige forhold, der udfolder sig på indviet jord. Ingen myndighed vil tage ansvar for, at vores mere end 100 år gamle familiegravsten er forsvundet fra jordens overflade.

Hvordan kan en cirka 120 centimeter høj og godt halv meter bred gravsten forsvinde, uden at nogen vil kendes ved det?

Stenen, som er af rød bornholmsk granit, anslås at veje omkring et halvt ton og er en såkaldt plænesten - altså en sten som er gravet ned, så kun forsiden er synlig. Det er med andre ord ikke en sten, hverken én eller to mand kan løfte op og stikke af sted med. Der skal entreprenørmateriel til.

For Jens Robdrup, hvis mormor, morfar, mor, far og bror alle ligger begravet på det lille gravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård, forbliver det et mysterium, hvad der er blevet af familiegravstenen.

Annonce
Det er denne gravsten, der er forsvundet fra et familiegravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård, som er hele sagens kerne. Privatfoto

Han har været i skriftlig kontakt med en lang række myndigheder: Frederiksberg Kommune, som har ansvaret for driften af Frederiksberg Ældre Kirkegård, menighedsrådet, biskoppen og politiet, ligesom han har henvendt sig til landets stenhuggere med en efterlysning af gravstenen. Ingen kender noget til stenen eller dens forsvinden.

- Men nogen må jo ligge inde med en viden. Sådan en sten forsvinder jo ikke af sig selv. Nogen har fjernet den, fastslår Jens Robdrup, og fortsætter:

- Om stenen kan være gået i stykker i forbindelse med, at den blev flyttet for at gøre plads til, at graven blev åbnet, så min moders kiste kunne nedsættes, da hun døde som 100-årig i juni 2019, det ved jeg ikke.

Jens Robdrups familie har haft gravstedet siden 1916, hvor den fire-årige Sophus Chris Tuxen blev begravet. To år senere døde drengens far, Jens Robdrups morfar, af den spanske syge og blev begravet samme sted.

Kommunen melder pas

- Min niece, som bor i nærheden, går ofte tur på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Hun kan bevidne, at familiegravstenen lå på graven i foråret 2019. Så den er blevet fjernet i forbindelse med, at min moders kiste skulle nedsættes i juni 2019, gentager Jens Robdrup.


Jeg synes ikke, at Frederiksberg Kommune har udvist den fornødne respekt for, at et gravsted skal betragtes som et andagtssted. En sådan andagt er jeg og resten af familien blevet frarøvet.

Jens Robdrup


Godt et halvt år senere, i februar 2020, døde Jens Robdrup lillebror. Da hans urne skulle nedsættes var der ingen spor af familiegravstenen, beretter Jens Robdrup.

- I efteråret 2020 henvender jeg mig til Frederiksberg Kommunes begravelsesvæsen og efterlyser stenen, da vi ønsker den opsat med de seneste inskriptioner. Efter flere både telefoniske og skriftlige henvendelser modtager jeg en redegørelse i marts i år, siger Jens Robdrup og fortsætter:

- Hos kommunen kender man intet til gravstenen. Jeg henvender mig ligeledes til Københavns biskop om vejledning og eventuel indgriben. Men hverken stiftsøvrigheden eller biskoppen har beføjelser vedrørende kirkegården, som de skriver i svaret.

Annonce

Må ikke flytte gravsten

Det er Frederiksberg Kommune, der har ansvaret for driften af Frederiksberg Ældre Kirkegård, men kommunens folk må ikke flytte gravsten fra gravsteder i forbindelse med, at der skal være en nedsættelse. Det er den respektive bedemand, der skal sørge for, at gravstenen flyttes.


Der er sket et tyveri og i min optik vanhelligelse af gravstedet. En gravsten på et gravsted er lige så selvfølgeligt som korset i kirken.

Jens Robdrup


I et brev til Jens Robdrup dateret 4. marts 2021 skriver Frederiksberg Kommune endvidere:

"Vi har haft en af vores gartnere til at gå kirkegården rundt for at sikre, at gravstenen ikke er blevet midlertidigt placeret på et ledigt gravsted. Dette er ikke tilfældet. Vi har desuden forespurgt hos vores kirkegårdsgravere, om de har registreret en gravesten i forbindelse med nedsættelsen. Dette er heller ikke tilfældet."

- Jeg har også efterlyst gravstenen hos stenhuggere i en vid omkreds, men ingen har den stående, fortæller Jens Robdrup og understreger samtidig, at hverken bedemand eller nogen pårørende har foranlediget, at gravstenen skulle fjernes.

- Som min mors værge var det mig, der stod for alt vedrørende hendes begravelse, højtidelighed og så fremdeles, oplyser han.

Annonce

Vanhelligelse

Jens Robdrup føler både afmagt, sorg og vrede ved situationen:

- Jeg synes ikke, at Frederiksberg Kommune har udvist den fornødne respekt for, at et gravsted skal betragtes som et andagtssted. En sådan andagt er jeg og resten af familien blevet frarøvet. Det er kritisable, nærmest ukristelige forhold, der udfolder sig på indviet jord. Ingen myndighed vil tage ansvar for, at vores mere end 100 år gamle familiegravsten er forsvundet fra jordens overflade.


Jeg overvejer at søge om at få graven åbnet, så vi kan konstatere, om gravstenen ligger dernede eller ej.

Jens Robdrup


Jens Robdrup fortsætter:

- Der er sket et tyveri og i min optik vanhelligelse af gravstedet. En gravsten på et gravsted er lige så selvfølgeligt som korset i kirken, pointerer han.

Jens Robdrup har to teorier om, hvad der er sket med gravstenen:

- Eftersom den ifølge kommunen ikke befinder sig på kirkegården, og jeg ved, at den heller ikke er blevet transporteret til nogen stenhugger, så er der efterhånden kun to muligheder tilbage: Enten er gravstenen ved en fejl blevet kørt væk som en kasseret sten, eller også ligger den nede i graven, siger han og uddyber:

- Hvad jeg tror, der er sket, er, at graverpersonalet på eget initiativ har fjernet stenen, så de kunne udføre deres gravearbejde med at åbne graven. Stenen er så ved en fejl blevet placeret sammen med kasserede gravstene og efterfølgende kørt bort. Eller også er stenen gået i stykker under flytningen og efterfølgende smidt ned i den åbne grav og tildækket med jord, vel vidende at her vil ingen finde den.

Annonce

Forbereder civilt søgsmål

Står det til Jens Robdrup, så skal det afdækkes, hvad der er sket - koste hvad det vil:

- Jeg overvejer at søge om at få graven åbnet, så vi kan konstatere, om gravstenen ligger dernede eller ej, siger han.


Hvis ikke Frederiksberg Kommune kommer mig i møde, så vil jeg forberede et civilt søgsmål mod kommunen med et krav om erstatning.

Jens Robdrup


Affektionsværdien er selvsagt det største tab ved den forsvundne gravsten. Jens Robdrup har imidlertid undersøgt hos en stenhugger, hvad det vil koste at genskabe så stor en gravsten i rød bornholmsk granit med tilhørende inskriptioner:

- 70.000 kroner var stenhuggerens forsigtige bud, oplyser Jens Robdrup og tilføjer:

- Hvis ikke Frederiksberg Kommune kommer mig i møde, så vil jeg forberede et civilt søgsmål mod kommunen med et krav om erstatning, for ansvaret er og bliver deres.

Annonce

- Alt vi ser, er en grusbunke

Hos Frederiksberg Kommune fastholder man, at man ikke har haft noget med gravstenens forsvinden at gøre. Chef for Byliv og Drift, Susanne Viuf udtaler til FrederiksbergLIV:

- En gravsten har stor følelsesmæssig værdi, og jeg forstår til fulde den ulykkelige situation, familien er kommet i. Når en sten skal flyttes midlertidigt på grund af en ny begravelse, er det ikke Frederiksberg Kommunes medarbejdere, der flytter og opbevarer den, så vi ved desværre ikke, hvor stenen er henne, fastslår hun og tilføjer:

- Vi vil naturligvis gerne hjælpe familien. Derfor har Frederiksberg Kommunes medarbejdere gennemsøgt kirkegården for at se, om stenen er blevet stillet et sted på den. Desværre forgæves.


Når jeg eller andre pårørende besøger vores familiegravsted, er alt vi ser en grusbunke.

Jens Robdrup


Tilbage sidder Jens Robdrup med en følelse af afmægtighed:

- Når man besøger en grav og læser inskriptionerne på gravstenen, mindes man de døde. Man gribes af sorg og savn, men også af en glæde og taknemmelighed over at have kendt dem og at være af deres slægt. Samtidig fyldes man med et håb og en tro på et gensyn, når ens tur kommer. Når jeg eller andre pårørende besøger vores familiegravsted, er alt vi ser en grusbunke.

- Når jeg eller andre pårørende besøger vores familiegravsted, er alt vi ser en grusbunke, sukker Jens Robdrup. Foto: Bo Børresen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ingen sankthans i Frederiksberg Have

Annonce