Annonce
KLUMME

Grundlovens Plads – den smukke, grønne Femte Juni Plads

I Danmark er det meget sjældent med navne på pladser og veje, som blot består af en dato. I en del andre europæiske lande er det mere almindeligt. I Frankrig er der for eksempel mange veje, der hedder Rue du 14-Juillet efter den franske revolution, og også i Italien finder man en del datonavne for begivenheder under de italienske uafhængighedskrige.

Men på Frederiksberg har vi et af de eneste danske eksempler, nemlig Femte Juni Plads, som er navngivet til minde om Grundloven, der blev underskrevet af Kong Frederik VII 5. juni 1849.

Idéen med at opkalde en plads i området efter Grundloven blev fremsat i 1901 af fabrikant og gårdejer Hans Adolph Rich, som sammen med sin bror Georg ejede den nærliggende gård Grøndal og derudover drev virksomheden C.F. Rich & Sønner, som i mange år var kendt for at producere kaffeerstatning.

Annonce
Femte Juni Plads, hvis navngivning er til minde om Grundloven, der blev underskrevet af Kong Frederik VII 5. juni 1849. Foto: Nikolaj Bøgh

Området, hvor Femte Juni Plads ligger, blev dog udstykket fra gården Lykkesholm, hvis hovedbygning fortsat er bevaret på hjørnet af pladsen og Tesdorpfsvej. Udstykningen af Lykkesholms jorder til villagrunde begyndte i 1904, hvor der blev anlagt veje i området, og Femte Juni Plads blev udlagt som et grønt åndehul for kvarteret.

Først besluttede kommunalbestyrelsen dog 10. september 1906, at pladsen skulle hedde Dalgas Boulevard, men allerede 14 dage senere, 24. september 1906, valgte man alligevel navnet Femte Juni Plads. Det blev også navnet på den del af den resterende del af pladsen, som i 1907-08 blev anlagt fra Grøndalsvej til kommunegrænsen.

På den smalle del af pladsen fra Tesdorpfsvej til C.F. Richs Vej plantede man lige efter pladsens anlæggende to rækker lindetræer, som står den dag i dag og giver meget karakter og struktur til at give pladsen.

De er for få år siden blevet nænsomt beskåret efter naboklager over, at de nu meget store træer stjal for meget af lyset fra området. Ved rundkørslen ved Tesdopfsvej prydes pladsen af billedhuggeren Gunnar Hammerichs skulptur 'Kvinde med spejl' fra 1938.


På den smalle del af pladsen fra Tesdorpfsvej til C.F. Richs Vej plantede man lige efter pladsens anlæggende to rækker lindetræer, som står den dag i dag og giver meget karakter og struktur til at give pladsen.

Nikolaj Bøgh


Hammerich boede i den periode på Egernvej, og han har også udført skulpturen 'Hvilende kvinde' i Hostrups Have, som er fra 1937. De to kvinder hører til en 'familie' af meget tidstypiske figurer på Frederiksberg, hvortil vi også kan regne Frantz V. Hansens 'Eva' i Lindevangsparken fra 1931 og Anker Hoffmanns lidt senere 'To unge mennesker' på pladsen foran Frederiksberg Rådhus fra 1960.

Gruppen af figurer hører til den såkaldte vitalistiske kunst, som dyrkede den naturlige og sunde menneskekrop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce