Annonce
Sundhed

Hanne havde symptomer i 11 år, før hun fik diagnosen sclerose: Det kom som et chok

Hanne Hedegaard. Foto. Chili Djurhuus
Selvom Hanne har sclerose ser hun positivt på livet og tager en dag ad gangen.

- Jeg har sclerose, min datter har sclerose samt min kusine og fætter, fortæller 54-årige, Hanne Hedegaard, der efter at have haft uforklarlige symptomer i 11 år fik diagnosen sclerose Grundlovsdag 2001.

- Jeg havde nok mit første attack i 1990, hvor mine hænder begyndte at snurre. Det stod på i tre måneder, hvorefter det stoppede.

Efter føleforstyrrelserne i hænderne forsvandt, fik Hanne det ene symptom - også kaldet attack -  efter det andet. Og det var alt fra sløret syn, muskler der gav op ved overanstrengelse, et vredet ben der ikke gav hende smerter samt fornemmelser af at var skoldet.

Annonce

Brød sammen

Hanne Hedegaard gik til læge hver gang der kom et symptom, men da symptomerne stoppede igen, nogle gange før hun nåede hen til lægen, skulle der gå 11 år, før hun fik en diagnose.

Og en lang udredning er, ifølge scleroseforeningen, typisk.

- Det kan være svært at spotte de første symptomer på sygdommen, fordi sygdomsforløbet er præget af langsomt tiltagende gener gennem en årrække. Der kan for eksempel være tale om et langsomt funktionstab i armene eller en gradvist dårligere gang. Symptomerne varierer fra person til person, og for nogle kan det virke som om, sygdommen står stille i lange perioder, skriver de på deres hjemmeside.

Til sidst endte Hanne dog i en MR scanner, der konkluderede at hun havde sclerose. Og det kom som et chok.

- Jeg havde min lille datter på seks år med til lægen. Jeg var slet ikke forberedt på, at jeg ville få en diagnose. Så da lægen sagde det formøse ord, sclerose, brød jeg fuldstændig sammen, fortæller Hanne, der var sikker på, at hun ville ende i kørestol indenfor en kort årrække.

Det skulle dog ikke gå sådan. Hanne er nemlig en af dem, der reagerer positivt på sin sclerose medicin, så siden hun, i 2012 skiftede medicin, har hun ikke haft et eneste attack. Hun har det man kalder attackvis sclerose. Udover attackvis sclerose er der primær progressiv sclerose og sekundære progressiv sclerose.

Hvad er sclerose og et attack?

Multipel sclerose kaldes også dissemineret sclerose, og er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet. Multipel sclerose skaber betændelse i områder af hjernen og rygmarven, og derved ødelægger signaler, der sendes fra hjernen til forskellige steder i kroppen. Nervebanerne mister deres ledningsevne over tid, da hinderne omkring nervebannerne nedbrydes over tid. Denne sygdom kan udvikle sig til funktionstab og invaliditet.

Et attak er et sygdomsangreb, der kan vare i dage, uger og nogle gange måneder. I løbet af et attak kan du opleve nye symptomer eller forværring af allerede eksisterende symptomer. Efter et attak vil du opleve en forbedring, hvor dine sclerose symptomer næsten eller helt forsvinder. Det er ofte i forbindelse med et attak, at man får mistanke om sclerose og går i gang med en udredning for eventuelt at få stillet en diagnose.

Mange mennesker med attakvis sclerose føler alligevel, at de kan se et mønster i, hvad der udløser deres attak. Nogle af de ting, folk påpeger som udløsende faktorer, er stress og infektioner. Derfor opfordres mennesker med sclerose til at få behandlet infektioner så hurtigt som muligt.

Attackvis sclerose. Mere end otte ud af ti, der diagnosticeres med sclerose, har attakvis sclerose. Attakvis sclerose er kendetegnet ved såkaldte attaks. Et attak er et sygdomsangreb, der kan vare i dage, uger og nogle gange måneder

Primær progressiv sclerose er kendetegnet ved, at man gradvist bliver dårligere over tid. Der sker altså en mere glidende udvikling af sygdommen ved primær progressiv sclerose end ved attakvis sclerose.

Sekundær progressive sclerose er karakteriseret ved en stadig fremadskridende forværring af funktionsniveauet. Man kan stadig opleve attakker ved sekundær progressive sclerose, men de bliver færre med tiden.

Vidste du at......? 17.200 danskere har sclerose, og hver dag får cirka to danskere konstateret sygdommen. Mere end to ud af tre er kvinder

Scleroseforeningen

Og selvom Hanne er erklæret uarbejdsdygtig og i dag er førtidspensionist, ser hun positivt på livet.

- Jeg forsøger at holde fast i det gode humør, og jeg gør alt for ikke at lukke mig inde, fortæller Hanne og fortsætter.

- Der er mange, der har det meget værre end mig, siger hun og tager til sit venstre ben som ikke helt vil, det hun vil.

Er du bange for at få et nye attaks?

- Egentlig ikke. Jeg tager det som det kommer, og forsøger at se positivt på livet, svarer hun og smiler

Fakta om sclerose

Hvad er sclerose?

Sclerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet – det vil sige hjernen og rygmarven.

Symptomer på sclerose er nedsat muskelkraft, lammelser, føleforstyrrelser, balanceproblemer, synsproblemer, koncentrations- og hukommelsesbesvær.

Årsagen til sclerose kendes ikke, men menes at skyldes et samspil mellem arvelige og især livsstils- og miljømæssige faktorer. Mangel på D-vitamin, rygning og overvægt i puberteten er blandt faktorer, der er blevet forbundet med en øget risiko for sclerose.

Sygdommen kan ikke helbredes, men medicin kan til dels bremse sygdomsudviklingen og dæmpe symptomerne.

Sclerose kan ikke helbredes, men forskningen gør hver dag fremskridt, og derfor gør hver en krone, der kommer ind i forbindelse med Scleroseindsamlingen, en kæmpe forskel.

17.200 danskere har sygdommen, hver dag får cirka to danskere konstateret sygdommen, og mere end to ud af tre er kvinder.

Sygdommen rammer oftest mellem 20-40 år, men kan ramme i alle aldre. Yngste sclerosetilfælde i Danmark er 4 år.

Hvordan fordeler sclerose sig på køn?

Fordeling per køn per 1. januar 2021, udregnet i procent.  Region H: 69,6 procent kvinder og 30,5 procent mænd.

Så hvordan er du påvirket af din sygdom?

-Altså når jeg bruger mine ben for meget (hvilket kan være at gå ud at handle eller ned ad trapperne, red), vil mit venstre ben pludselig ikke lystre mig, svarer hun, og beskriver engang hvor hendes datter ville lege gemmeleg.

- Vi var lige kommet hjem, og min datter ville lege gemmeleg. Hun løb hen og gemte sig bag nogle skraldespande. Og jeg nåede lige præcis at stå af min scooter, hvorefter jeg faldt så lang jeg var.

Hvorfor faldt du?

- Mit ben gav efter, så jeg kunne ikke støtte på mit ben. Og så lå jeg der, og det var jo egentlig et godt gemmested, der bag scooteren, fortæller Hanne og smiler. Hun fortsætter.

- Man bliver nødt til at smile lidt af det, selvom det også er en alvorlig sygdom, slår hun fast.

Du samler ind for scleroseforeningen 12. september. Hvorfor gør du det?

- Sclerose kan ramme alle. Jeg troede ikke, jeg kunne blive ramt, og mange i min familie er ramt, derfor er det er vigtigt at der forskes i sygdommen. Hvem ved, måske kommer der en dag en kur, fortæller Hanne Hedegaard, der efterfølgende forsøger at rejse sig op fra den stol hun sidder i. Det kræver tilløb, forbi hendes ben 'sover,' som det tit gør.

Hanne står ved Brugsen på Ålekistevej, når hun 12. september samler ind til scleroseforeningen.

Annonce
Bydel

Usædvanligt opråb: Kom og parkér jeres cykler her

København

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KULTUR

Tine og Carsten genåbner ikonisk kulturperle: - Det ville jo være synd, hvis der kom en cykelhandler i stedet

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Danmark

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

byliv

Ny hæder til København: Kåret som verdens sikreste by

Byliv

Folkefest på alléen: Årets teaterflise er lagt

Byudvikling

Så er den gal igen: Søjler i skandalebyggeri lever ikke op til brandkrav

Debat

Send ungerne på plejehjem

Københavns fremtid

KøbenhavnLIV inviterer til live-debat 50 dage før kommunalvalget

Byliv

Ikoniske Café Rosenhaven lukkes efter hård kamp: Det gør ondt at sige farvel

Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Annonce