Annonce
#72Timer

Hjemløse transpersoner diskrimineres på herberger: Det her er ikke et bøssehotel

Foto: Mette Kramer Kristensen
De fleste vil nok anerkende, at hjemløse er en udsat gruppe. Men hvad med dem, der for eksempel er transpersoner. Hvordan har de det som hjemløse?

- Da jeg boede på herberg, havde jeg stadig bryster, og det var et helvede at skulle skjule, når man deler toilet og bad. Der var også en transkønnet ung kvinde på herberget, da jeg boede der. Hun havde svært ved at skjule de mandlige træk, hun var født med. Hun blev spyttet efter, råbt ad og folk (mænd) nedgjorde hende åbenlyst, hvis hun viste sig på fællesarealerne. Hun blev truet med tæsk, hvis hun ikke skred for: 'Det her er ikke et bøssehotel', var der for eksempel en der råbte.

- Hun må have haft det så hårdt. Jeg kunne trods alt skjule mine bryster og ingen fandt nogensinde ud af, at jeg var trans. Det er ordene fra Daniel, som har kontaktet VanløseLIV.dk i forbindelse med vores hjemløsetema #72timer, hvor ti københavnerne skulle være hjemløse i tre døgn. Daniel er transperson.

Herberg skærmer LGBT+ personer

Ifølge afdelingsleder i Modtagelsen & Natcaféen i Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade, Patrycja Wyszomirsky, er Daniels oplevelser ikke unikke.

- Vi har en lille særlig afdeling for den gruppe, du nævner. Det er en fem værelseslejlighed på vores matrikel, som vi har valgt at have til mennesker, der af på grund af deres kønsidentitet er særligt udsatte i hjemløse miljøet, fortæller Patrycja Wyszomirsky.

Hvor længe har I haft den?

- Vi blev opmærksomme på det, for et par år siden, hvor der var en del unge, der henvendte sig med problematikker omkring køn, og det blev en problematik, fordi de var udsatte i forvejen.

Kan du komme med et eksempel?

- Det kunne være yngre mænd, der identificerede sig som kvinder. Vores indskrevne mænd fandt dem smukke og tiltrækkende, indtil de fandt ud af, at det var biologiske mænd. Det skabte en del konflikter, fordi det var enormt skamfuldt for de her mænd at have været tiltrukket af en transperson.

Kender du til andre steder, hvor man har det her tilbud, som I har?

- Jeg kender ikke til andre afdelinger, og dem vi modtager, kommer til os, fordi de de andre steder ikke kan blive indskrevet som kvinde, fordi de har et mandligt CPR-nummer, svarer Patrycja Wyszomirsky og slår fast, at det også er et problem, når de for eksempel skal på jobcentret eller ryger i fængsel.

Hvorfor er det at være en LGBT+ person en ekstra udfordring, når man er hjemløs?

- Oveni at du er hjemløs, er du måske også misbruger og - eller psykisk syg-, så det er bare en ekstra problemstilling, fordi du ikke passer ind i nogle kasser, og du, i de systemer, når du søger hjælp, også bliver konfronteret med at skulle forholde dig til kønsspørgsmålet, og hvad du er i kraft af for eksempel navn og CPR-nummer.

Annonce

Opdeler efter CPR-nummer

Jeg har talt med en tidligere hjemløs, en transperson, der fortæller, at det for ham var en udfordring at skulle gemme sine bryster på et herberg, og at en anden transperson fik at vide, at et herberg ikke var et bøssehotel. Er det en adfærd rettet mod LGBT+ personer, du kan nikke genkende til?

- Ja. Jeg har hørt, at transpersoner har fået at vide, at de var bøsser og klamme. Eller på en nedladende blevet spurgt om: 'Hvad er det, du har mellem dine ben?'

Også Sekretariatschef Susanne Branner Jespersen i LGBT+ Danmark kender til problemstillingen.

- I forhold til hjemløse LGBT+ personer, så ved vi, at det er særligt hårdt at være transkønnet, fordi man på de fleste herberger opdeler efter CPR-nummer.


Det så lille en gruppe, at de bliver overset. Og det at være transperson er stadig nogle steder meget stigmatiserende

Susanne Branner Jespersen


Er det et generelt problem for hjemløse LGBT+ personer at opleve diskrimination på herberger?

- Hvis du kan finde en hjemløs LGBT+ person, der ikke har følt sig diskrimineret, så tror jeg du vil få en pris.

Hvem har ansvaret for at forbedre forholdende for LGBT+ personer i hjemløsemiljøet?

- Jeg er overbevist om, at herbergerne gør, hvad de kan. Udfordringen ligger i, at de ikke ressourcer til at løfte det her. Mange herberger ved ikke, hvad de skal gøre hvis, der kommer en transperson ind. Skal de agere efter CPR-nummeret eller kønsudtrykket? svarer Susanne Branner Jespersen som fortæller, at LGBT+ Danmark af flere omgange forsøgt at få socialministeriet og Astrid Krag i tale.

- Men vi oplever at støde hovedet mod en mur, fortæller Susanne Branner, der ikke kan forstå, at man fra ministerielt hold ikke kan se, at det er et problem, og at det derfor ikke prioriteres.

Hvorfor tror du ikke, at hjemløse LGBT+ personer opprioriteres?

- Det så lille en gruppe, at de bliver overset. Og det at være transperson er stadig nogle steder meget stigmatiserende.

Hvad er løsningen?

Vores ønske er, at man laver LGBT+ herberger, hvor de kan føle sig trygge, svarer Susanne Branner Jespersen uden at tøve.

Vi har spurgt socialminister, Astrid Krag, hvad hun vil gøre for at forbedre forholdende for hjemløse LGBT+ personer, således at de ikke diskrimineres. Vi har desuden spurgt om en løsning kunne at oprette LGBT+ herberger. Astrid Krag ønsker ikke at udtale sig, og hendes presseafdeling henviser til relevante ordfører på området.

Hvad siger forskningen?

I Danmark er der ikke tradition for at registrere borgernes køn eller seksuelle orientering.  Ifølge et vidensnotat fra socialstyrelsen viser, international forskning fra især Canada og Storbritannien, at LGBT+ personer er overrepræsenteret i deres hjemløshedsstatistikker. Erfaringer fra samarbejdet med SAND, de hjemløses landsorganisation, viser, at det samme kan gøre sig gældende i Danmark. International forskning viser desuden, at gruppen af unge i LGBT+ miljøet kan være særligt udsatte for eksklusion fra de almene fælleskaber og mobning i teenageårene, hvilket kan skabe en risiko for hjemløshed.

Projekt UDENFOR, der udfører gadeplansarbejde, peger på, at kønsidentitet og seksuel orientering i højere grad bør tænkes med som en risikofaktor for marginalisering og hjemløshed. Projekt UDENFOR møder borgere i hjemløshed fra LGBT+ miljøet, som afstår fra at tage imod plads på fx herberg af frygt for seksuelle overgreb og vold.

I VIVEs rapport, Hjemløshed blandt kvinder i Danmark fra 2018, fremgår det, at forskellige tilbud oplever en tilgang af transpersoner, som søger husly og plads på de skærmede kvindetilbud, og hvor der kan opstå problemer ved indskrivning og målgruppedefinition, fordi indskrivningen ofte foregår gennem CPR-systemet. Her vil en person født med mandlige kønskarakteristika med et ulige CPR-nummer ofte blive afvist på et kvindeherberg eller kvindekrisecenter. Der er dog enkelte tilbud, der lader transpersonens identitet og selvopfattelse afgøre, om vedkommende er velkommen på tilbuddet. Rapporten kan findes her: https://pure.vive.dk/ws/files/2008680/Hjeml_shed_blandt_kvinder_i_Danmark_A_SIKRET.pdf


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ingen sankthans i Frederiksberg Have

Annonce