Annonce
Alarm 112

Hvert fjerde barn i kriminævn har anden etnisk baggrund

Justitsminister Nick Hækkerup (til højre) er bekymret over overrepræsentation af børn og unge med anden etnisk baggrund, som fylder i statistikken hos Ungdomskriminalitetsnævn. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Særligt drenge bliver stillet for Ungdomskriminalitetsnævn, viser ny rapport. Sager handler ofte om vold.

En 14-årig dreng.

Det er den typiske ungdomsforbryder, der er blevet stillet for en dommer i Ungdomskriminalitetsnævnet.

I hvert fald ifølge data fra nævnet, som mandag er blevet offentliggjort i en delevaluering. Her viser statistikkerne, at 84 procent af de børn og unge mellem 10 og 17 år, der er blevet stillet for nævnet, er drenge.

Størstedelen af de kriminelle børn og unge har dansk oprindelse, men særligt blandt de 10-14-årige er der en overrepræsentation af efterkommere fra ikkevestlige lande, lyder det i rapportens konklusioner.

Her udgør efterkommere med familiære rødder i ikkevestlige lande 29 procent - altså knap hver tredje af dem. For de unge mellem 15 og 17 år drejer det sig om godt hver femte af dem - 21 procent.

Til sammenligning er det generelt i befolkningen kun seks procent af de 10-14-årige, der har familiære rødder i et ikkevestligt land.

Dertil kommer, at cirka hver 10. af de unge kriminelle er indvandrere fra et ikkevestligt land.

Tallene vækker bekymring hos justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Det er alarmerende, at så stor en andel af de unge har anden etnisk baggrund end dansk, udtaler Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

I alt 1025 børn og unge har fået deres sag for ved Ungdomskriminalitetsnævnet siden nævnets oprettelse 1. januar 2019 og frem til august 2020. Især sager om vold er kommet for ved nævnet.

Det er ikke oplyst, hvor mange sager der har været for nævnet siden.

Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet efter en aftale med den daværende VLAK-regering samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Det behandler sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år begår kriminalitet og består af en dommer, en kommunalt ansat og en ansat i politiet.

Børn under 15 år kan stadig ikke straffes, og derfor er nævnets rolle at igangsætte forbedringsforløb og eventuelt uddele sanktioner som for eksempel anbringelse på en sikret institution.

Delevalueringen er den første af i alt seks. Den har haft fokus på selve nævnsmøderne, og rapporten viser, at nævnsmedlemmer på tværs af faggrupper ser nævnet som relevant og meningsfuldt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ingen sankthans i Frederiksberg Have

Annonce