Annonce
Faktatjek

Indvandrerkvinder vil ikke arbejde, påstår tidligere minister - men er det nu også rigtigt? Vi har faktatjekket

En stor del af kvinderne i indvandrermiljøerne i København ønsker ikke at arbejde, og så finder de på historier, så de kan undgå det. Sådan lød det fra Liberal Alliances Ole Birk Olesen i en livedebat. Men passer det nu også? Vi har faktatjekket påstandene.

Når størstedelen af københavnerne står op om morgenen for at gå på arbejde, er der en gruppe, som er knap så godt repræsenteret. Kvinder, der er indvandret fra ikke-vestlige lande.

Det skyldes en modvilje mod at arbejde - og for at slippe for at komme i job finder kvinderne på historier om, hvorfor de ikke kan arbejde. Det mener i hvert fald Ole Birk Olesen, der sidder i folketinget for Liberal Alliance og er partiets spidskandidat til kommunalvalget i København.

Påstanden faldt i en livedebat, som blev sendt her på KøbenhavnLIV.

Annonce

Men er det rigtigt, når Ole Birk Olesen siger, at der er en modvilje mod at arbejde blandt kvinder med indvandrerbaggrund? Vi har spurgt tre eksperter, om de kan be- eller afkræfte to påstande fra LA-profilen.

Men først Ole Birk Olesens eksakte ord fra debatten.

- Der er i de her miljøer – især omkring kvinderne – en modvilje mod at arbejde. Og så finder man på historierne om, at man ikke kan arbejde. De her kvinder ønsker i høj grad ikke at arbejde, og så finder de på historier om, hvorfor de ikke kan, sagde han og fortsatte:

JFMNORMAL - Mennesker kvinder tørklæde. Arkivfoto: Michael Bager indvandrerkvinder social kontrol tørklæde

- Beskæftigelsespolitikken i København har været for slap. At man ikke strammer rådighedsreglerne og siger, at de faktisk ikke står til rådighed, når det bliver påstået, at de ikke kan arbejde. Der skal vi sige, at vi ikke tror på det, og vi skær i kontanthjælpen, fordi de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er den måde, man kan få nogle af de her kvinder ud i arbejde på, sagde han.

Hvad siger tallene?

Inden vi går til gennemgangen af påstandene, tager vi lige et hurtigt blik på de faktiske tal for beskæftigelsen blandt indvandrerkvinder.

Blandt københavnske kvinder fra ikke-vestlige lande lå beskæftigelsesprocenten i 2019 på 54,2, Blandt kvinder fra vestlige lande var tallet 61,7. Og blandt kvinder med dansk oprindelse var tallet 78,9. 

Om tallene siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor hos Rockwool Fonden med speciale i arbejdsmarked, indvandring og sundhed:

- Der er ingen tvivl om, at indvandrerkvindernes beskæftigelsesgrad er særlig lav - også lavere end mændene fra samme lande.

- Fra 2014 er det gået positivt frem med beskæftigelsen blandt indvandrerkvinderne, men så har de her grupper fået et ordentligt hug under corona. Men nu er det faktisk nogle af de grupper, hvor beskæftigelsen er vokset mest i det seneste halve år. Så det ser ud til, at vi bevæger os mod en højere beskæftigelse i de her grupper, men niveauet blandt kvinderne er stadig på meget lave niveauer.

Annonce

Påstand 1: Indvandrerkvinder har en modvilje mod at arbejde

Der er altså generelt en lavere beskæftigelse blandt denne her gruppe, hvis man sammenligner med kvinder generelt eller mænd fra ikke vestlige lande.

Men er det, fordi der er en decideret modvilje mod at arbejde? Det har vi spurgt Frederik Thuesen, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med speciale i arbejdsmarkedets rummelighed om:

- Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt de finder på historier for at undgå at arbejde, for det har vi ikke undersøgt. Men vi lavede tidligere på året en undersøgelse, hvor vi spurgte beskæftigelsesafdelingerne i kommunerne, der arbejder med indvandrere og herunder også indvandrerkvinder, hvilke barrierer der er de største i forhold til at få de her grupper i arbejde.

- Her var de største barrierer et dårligt sprog, manglende faglige kvalifikationer og for lidt kendskab til det danske arbejdsmarked. Men de nævnte faktisk også, at manglende motivation til at komme i arbejde er et problem. Så der er nogle af de her kvinder, der ikke har lyst til at komme ud på arbejdsmarkedet.

I Frederik Thuesen og kollegers opgørelse er kvinderne delt op i relativt nyankomne og borgere der har været i Danmark i længere tid.

Adspurgt til de nyankomne svarer 22 procent af sagsbehandlerne, at de i meget høj grad oplever, at kvinderne mangler motivation for at komme i arbejde.

Når man tager dem, der har været her længere tid, er der ni procent., der siger, at de i meget høj grad mangler motivation, mens der er 26 procent, der siger, at de i høj grad mangler motivation, og så er der 49 procent af sagsbehandlerne, der siger, at de i nogen grad mangler motivation.

Så der er nogle seriøse udfordringer med motivationen til at få et arbejde, siger Frederik Thuesen.

Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration er enig i, at data viser, at der er en modvilje mod at arbejde hos nogle indvandrerkvinder.

- Der er en modvilje mod at arbejde blandt nogle. Andelen af dem, der skal stå til rådighed, er lavere blandt denne her gruppe. Det indikerer, at der sandsynligvis er en overrepræsentation i denne her gruppe, der ikke ønsker et arbejde. Men det er et fåtal, hvor der er en decideret modvilje til at arbejde. De fleste siger selv, at de er interesserede i at arbejde, siger han.

Annonce

Påstand 2: Vi skal skære i kontanthjælpen. Det er den måde, man kan de her kvinder i arbejde på.

Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor hos Rockwool Fonden mener ikke, det vil have den store effekt for beskæftigelsen blandt indvandrerkvinder, hvis man strammer reglerne yderligere:

- Jeg tror ikke, det vil have en effekt, hvis man sanktionerer dem hårdere. Vi har allerede sanktioner i kontanthjælpssystemet, og så kan det godt være, at Ole Birk Olesen mener, at de ikke er hårde nok, men der er undersøgelser, der viser, at hårdere sanktioner ikke virker i særlig høj grad.

- Man har tidligere reduceret starthjælpen og integrationsydelsen. Det har gjort, at kontanthjælpsniveauet nærmest er halveret for nyankomne flygtninge. At man gjorde det, havde nogle små beskæftigelseseffekter. Men det var primært for mændene. For kvinderne var det mere medvirkende til, at flere helt forlod arbejdsmarkedet.

Hvad kan så gøre en forskel?

- Det er en gruppe, hvor nogle har nogle sundhedsmæssige udfordringer. Men det største problem er, at mange af dem ikke har særlig mange kompetencer med sig. Derfor vil de næsten uanset hvad man gør have svært ved at begå sig på et dansk arbejdsmarked med høje kvalifikationskrav.

- Vi har i mange år fokuseret på, at man skal presse kvinderne på ydelserne, og at de hurtigt skal i praktikforløb, der egentlig ikke bidrager med større kompetenceløft. Det gør, at de måske kommer i beskæftigelse i en kort periode, men de ryger hurtigt ud igen. Der er erfaringer fra Norge, Sverige og fra en undersøgelse, vi selv har lavet i Rockwool Fonden, der tyder på, at en højere grad af opkvalificering vil give et større beskæftigelsesløft på den lange bane end at tvinge dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Annonce

Hvad siger Ole Birk Olesen?

Ole Birk Olesen, du siger, at indvandrerkvinder i høj grad ikke ønsker at arbejde – i stedet finder de på historier omkring, hvorfor de ikke kan. Hvad har du af dokumentation for det?

- Der er lavet en undersøgelse fra VIVE, der ser på indvandrere i beskæftigelse. Og hos de kvindelige indvandrere mangler man generelt motivation til at komme i arbejde. Der er nogle kulturelle normer, som både kvinderne selv og deres familier har, der går ud på, at kvinder ikke nødvendigvis skal arbejde, hvis de kan blive fri for det.

Vi har talt med tre eksperter, der er enige i, at der kan være problemer med mangel på motivationen hos nogle af indvandrerkvinderne. Men de siger også, at det langt fra er den største udfordring i forhold til at få kvinderne i job. De siger, at de største barrierer er dårligt sprog, manglende faglige kvalifikationer og for lidt kendskab til det danske arbejdsmarked. Er du enig i, at de faktorer er den væsentligste årsag til den manglende beskæftigelse?

- Jeg mener, det er motivationen. Når man siger, der er en udfordring med manglende sprog, hænger det sammen med, om der er en motivation til at tilegne sig det danske sprog. Hvis de fleste af os flyttede til et andet land, hvor det var en forudsætning for at komme i arbejde, at man kunne sproget, ville vi lære os det i et omfang, der var tilstrækkeligt til, at man kunne det.

Eksperterne siger, at den førnævnte undersøgelse fra VIVE viser, at manglende motivation kun er den femte største barriere i forhold til at få kvinderne i arbejde. Med det in mente holder du så fast i, at man med kan sige, at de her kvinder over en bred kam i høj grad ikke ønsker at arbejde?

- Ja, det mener jeg, der er dokumentation for. Når VIVE konkluderer, at der er sprogproblemer, har de ikke sagt, at de ikke skyldes manglende motivation. De konstaterer bare, at den enkelte kvinde har sprogudfordringer, og så siger man, at det er årsagen. Men man beskæftiger sig ikke med, hvorfor den kvinde har sprogudfordringer efter 20 år i Danmark. Det er man nødt til at dykke ned i. Det har VIVE desværre ikke gjort, men der mener jeg, at hvis man ikke kan sproget efter så mange år, må det være fordi, man ikke har et oprigtigt ønske om at lære det.

Du har udtalt, at strammere regler vil øge beskæftigelsen blandt indvandrerkvinderne. Det er eksperterne ikke enige i. Hvorfra ved du, at det vil øge beskæftigelsen, hvis man strammer reglerne?

- Jeg ønsker, at rådighedsreglerne bliver strammet. De har været alt for løse. Jeg er med på, at det kan føre til, at nogen kan miste deres kontanthjælp, hvis ikke de kommer i arbejde. Men så har vi sparet kontanthjælpen til dem, og det skal vi gøre, hvis ikke de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Andre vil, når de mister kontanthjælpen få motivation til at søge et arbejde, fordi de ellers ikke har en tilstrækkelig økonomi.

Men eksperterne siger samstemmende, at det ikke vil få flere af indvandrerkvinderne i arbejde, hvis man strammer reglerne. Handler det her så for dig mest om at få flere i arbejde – eller om at sende et politisk signal?

- For mig handler det om to ting. Dem vi kan få i arbejde ved at stramme rådighedsreglerne. Og så er der den anden gruppe, der konstaterer, at de ikke kan få kontanthjælp, men de vil stadig ikke arbejde. Der sparer vi skatteyderne den regning at skulle forsørge mennesker, der ikke har et oprigtigt ønske om at skulle arbejde.


Annonce
Kaos

Københavnere må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Byliv

19-årige Stefanos 'fader' fyrene på Finsensvej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sure smileys

Spisested holdt sur smiley skjult: - Jeg føler mig hårdt behandlet

Mette Frederiksen beklager butiksbesøg uden mundbind

Nyhed

Nyt medie på Frederiksberg ser dagens lys

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Annonce