Annonce
Bolig og livsstil

Cecilia droppede fuldtidsjobbet for at blive selvstændig: Nu broderer hun med mormors gamle sytråd

Cecilia de Jong lyttede til sig selv og kvittede sit fuldtidsjob for at få mere tid til sin kunst. Foto: Birgitte Carol Heiberg
42-årige Cecilia de Jong kvittede fuldtidsjobbet og en stressende hverdag for at hellige sig kunsten. Springet var stort, ikke mindst den psykiske barriere, for det var ikke nemt at tillade sig selv at stå af ræset for at have det godt. Nu maler og broderer hun og finder inspiration i meditationen, der hjælper hende med at holde fokus.

Nålen stikker gennem det lyse bomuldslærred og trækker en hale af tråd efter sig. Øjeblikket efter dukker spidsen op en lille centimeter længere henne ad lærredet og gør klar til et nyt sting. Sådan gør den igen og igen. Gentagelse på gentagelse. Mønstrene er geometriske og tegnet op med blyant på forhånd. Hovedet skal ikke tænke så meget, hænderne skal bare arbejde.

- Jeg laver alt ud fra en idé om, at det skal være meditativt. Jeg laver ikke noget, der er ekspressionistisk, hvor jeg maler mine følelser ud. Det skal være enkelt og simpelt, fortæller Cecilia de Jong.

- Hele mit billedunivers, fra jeg var barn, er alle mulige forskellige tekstiler. Det er ret interessant, hvordan det brænder sig fast i os på en anden måde, end billeder bag glas gør. Vi mærker det og dufter det på en anden måde. Jeg har også nogle poser med stofrester fra min mormor, som jeg nogle gange åbner og sniffer til, siger Cecilia de Jong. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Hun er 42 år og uddannet billedkunstner fra Det Fynske Kunstakademi og Seminariet for Kunst og Håndværk. Sidstnævnte eksisterer ikke længere. I mange år arbejdede hun som kulturkonsulent, mens kunsten var noget, hun dyrkede i fritiden.

Annonce

- Når man har tre børn, er man nødt til at skaffe brød på bordet. Jeg begyndte at brodere, for det kunne jeg gøre, når ungerne var lagt i seng. Men det kom til at fylde mere og mere, og mine ambitioner blev større, fortæller hun.

Cecilia de Jong er fraskilt, og i de perioder, de tre døtre ikke var hos hende, kløede hun på med kunsten, så hun nogle gange arbejdede 60 timer om ugen. Det var ikke holdbart i længden.

De små, broderede amuletter får hver sin individuelt tilpassede ramme. Man kan også købe dem uden ramme. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Da hendes stilling skulle genopslås i marts i år, tog hun det spring, hun havde overvejet så mange gange, men ikke tidligere havde turdet tage. Hun lod være med at søge stillingen og kastede sig i stedet ud i tilværelsen som selvstændig kunstner. Ved siden af arbejder hun freelance som konsulent hos Kulturregion Fyn et par dage om ugen.

Tilladt med pauser

Hvor dagene før foregik halsende af sted for at få alle ender til at mødes, er hun nu kun ansvarlig for sig selv, når hun er på arbejde i atelieret på øverste etage i hjertet af Odense.
Kan hun mærke, hun har brug for en pause eller skal træffe en stor beslutning, sætter hun sig på puden under skråvinduet og mediterer. Hun prioriterer også at styrketræne dagligt, så hun undgår at få ondt i ryg og skuldre af at sidde og brodere.

- Jeg synes faktisk, jeg bliver langt mere effektiv og rammer mere inden for skiven, når jeg tager de her små pauser. For når jeg så arbejder, er jeg meget mere effektiv og til stede og kan virkelig få noget fra hånden, forklarer Cecilia de Jong.

Hun bruger i gennemsnit to dage om ugen på den kreative proces. Resten af tiden går med at søge fonde og holde liv i sin instagramprofil, hvor en del af salget og korrespondancen med potentielle kunder foregår.

Cecilia de Jong broderer hver dag, for det er nemmest at gå til og fra, når der også er andre ting, der skal passes. Malerierne kræver længere stræk, hvor hun kan fordybe sig, og derfor kan der godt gå et par uger imellem.

Malerierne og broderier tager dog udgangspunkt i samme teknik:

- Jeg tegner alle mine motiver ud fra midteraksen og et startpunkt, som er det, man i hinduistisk terminologi kalder bindu. Det er det første punkt i universet, og det er derfra, alt udspringer. Midteraksen er livskraften, der brænder ned gennem vores rygsøjle. Det er udgangspunktet for alle mine værker, forklarer hun.

Omkring halvdelen af tråden er vintagetråd doneret fra folk, der måske har arvet det efter deres bedstemor. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Cecilie de Jong er inspireret af oplevelser, hun har fra meditationen, der er en fast del af hendes liv. Hun opnår også en nærmest meditativ tilstand af at lave de samme bevægelser igen og igen, imens lærredet langsomt bliver fyldt med tråd.

- Jeg har en idé om, at det skal føles godt at lave, for så føles det også rart og afslappende at se på. Hvis man gerne vil give positiv energi videre, skal det også være det, der fylder, når man laver det, siger hun.

Teknikken kaldes fladsting og må ikke forveksles med korssting. Stingene giver broderiet en flad struktur, der kan sammenlignes med penselstrøg. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Det handlede dog ikke kun om at få mere tid til kunsten, da Cecilia de Jong sagde sit job op. Det handlede også om at lytte til sig selv. Hun har to gange måttet sygemelde sig med stress, fordi hun havde svært ved at få hverdagen til at gå op med små børn, fuldtidsjob og en daværende mand, der arbejdede på skæve tidspunkter.

I dag har hun skåret mange af de ting væk, der stresser hende. Hun ejer ikke et fjernsyn og ser sjældent film eller går til koncerter. Nyheder læser hun et par gange om ugen for at holde sig opdateret, men ikke hver dag. Hun kan mærke, hun bliver for påvirket af det, og stressforløbene har lært hende at prioritere.

Jeg gør stadig mange ting, der er stressende for mig, jeg vælger bare, hvad jeg vil bruge mit krudt på. Hvis jeg sidder og ser serier hver aften, har jeg ikke tid til at brodere. Og hvis jeg skal leve mig ind i nyhederne hver aften, er det ikke sikkert, jeg kan tage det pres, det er at være på sociale medier.

Cecilia de Jong

- Jeg gør stadig mange ting, der er stressende for mig, jeg vælger bare, hvad jeg vil bruge mit krudt på. Hvis jeg sidder og ser tv-serier hver aften, har jeg ikke tid til at brodere. Og hvis jeg skal leve mig ind i nyhederne hver aften, er det ikke sikkert, jeg kan tage det pres, det er at være på sociale medier, forklarer Cecilia de Jong.

Det var en stor overvindelse at turde sige farvel til det faste og velkendte. Men mest af alt følte hun en form for skam over at prioritere sig selv.

Cecilia de Jong syr stofrester bag på amuletterne, så de fremstår som fuldendte værker. Stoffet stammer fra hendes mosters tid i Kenya. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg kommer ud af en arbejderfamilie, hvor det først var, når man rigtig svedte, man havde bidraget med noget. Det kan godt være lidt svært at tillade sig selv at have det godt. Det er en stor ting at tage sig sammen til, fortæller Cecilia de Jong, der ville ønske, at arbejdsmarkedet tillod mere fleksibilitet og bedre muligheder for at arbejde deltid, så det var nemmere at få hverdagen til at gå op - især for børnefamilier.

Annonce

Respekt for materialer

Den bæredygtige tankegang går igen i valget af materialer. Cecilia de Jong maler og broderer på ubehandlet, økologisk bomuldslærred, og omkring halvdelen af den tråd, hun bruger, er vintagetråd, som hun har fået doneret.

- Mange har arvet sykassen fra deres bedstemor, men hvis man ikke selv syr, ved man måske ikke, hvad man skal bruge den til. Jeg ville også selv have svært ved at smide noget ud, der har betydet noget for min mormor, fortæller Cecilia de Jong, der skriver ned, hvem hun har modtaget tråden fra.

Når hun har brugt det i et værk, sender hun et billede til den, der har doneret det.

- Mange af os har jo en iboende respekt for materialer. Vi glemmer det bare lidt nogle gange, fordi det er så nemt at købe nyt, siger Cecilia de Jong.

Teknikken, hun bruger, kaldes fladsting og må ikke forveksles med korssting.

- Det er den måde, jeg kan få helt flade farver på ligesom et maleri. Det er trådens kvalitet, der bestemmer udtrykket. I korsstingsbroderi er det selve stinget, og det bliver mere tredimensionelt. Det er også fint håndværk, men det er ikke det, der interesserer mig. Jeg kan godt lide, at det er en fin flade, og det er nok, fordi jeg kommer fra maleriet.

Bag på amuletterne har Cecilia de Jong syet stofrester, hun har arvet fra sin moster, der syede boliginteriør og i en periode boede i Kenya.

- Jeg kan godt lide, at det er hele objekter, hvor det hele er gennemtænkt. Og så kan jeg samtidig få udnyttet nogle ressourcer, der ellers ville gå tabt.

De fleste broderier er forholdsvis små, amuletterne er 20 centimeter lange og 5 centimeter brede, og når de er i ramme, er de lidt større. Maskerne er en smule større. Det er helt bevidst, at Cecilia de Jong holder sig til de små formater, for hun synes ikke, man behøver have et stort, fint hus for at eje kunst.

De små amuletter tager en dags tid at brodere, og det giver plads til at lege og eksperimentere med farver og udtryk. Foto: Birgitte Carol Heiberg
- Mange har arvet sykassen fra deres bedstemor, men hvis man ikke selv syr, ved man måske ikke, hvad man skal bruge den til. Jeg ville også selv have svært ved at smide noget ud, der har betydet noget for min mormor, siger Cecilia de Jong. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- I min familie har det flere gange været sådan, at folk har mistet alt, hvad de ejede og havde på ingen tid. For eksempel købte min mormor og morfar en rideskole, der brændte ned til grunden. Min mor har derfor altid sagt, at vi ikke skulle have mere, end vi kan slæbe med os. Jeg kan godt lide tanken om, at man har ting, der betyder noget, og som man kan tage med sig, forklarer Cecilia de Jong.

Cecilia de Jong blev træt af at arbejde hjemme, og derfor har hun lejet sig ind på øverste etage i hjertet af Odense. Her er masser af lys fra ovenlysvinduerne, for hun trives ikke, hvis hun ikke bliver badet i dagslys. Foto: Birgitte Carol Heiberg

For nylig syede hun en af sine broderede masker bag på en cowboyjakke. På den måde har hun den altid med sig, og masken er samtidig en lille, kritisk kommentar til samfundet:

Malerierne er akvarel på lærred og kræver stor koncentration og præcision, for maler Cecilia de Jong forkert, kan hun ikke male over. Broderierne er nemmere at gå til og fra og kan pilles op, hvis det ikke bliver, som hun vil have det. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg kunne godt tænke mig at sætte fokus på, hvad der sker med os, når vi synes, vi spilder tiden og laver noget repetitivt, der ikke har et bestemt outcome. Det er vigtigt at reboote en gang imellem, ligesom en computer, der skal genstarte. Men det er der mange af os, der ikke giver os selv tid til, siger Cecilia de Jong.

Cecilia de Jong

Er 42 år og bor i Odense. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Seminariet for Kunst og Håndværk. Sidstnævnte eksisterer ikke længere.

Hun arbejder freelance som konsulent hos Kulturregion Fyn og bruger resten af tiden på sin kunst, som blandt andet kan ses i Skitsehallen i Faaborg, hos Galleri Sandberg i Odense og på Cecilia de Jongs instragramprofil, cecilia_dejong.

Hun er fraskilt og mor til tre døtre på 13, 15 og 20 år.

Annonce

Mest læste

Debat

Tillykke til Noma og Geranium – men lad os også hylde det lokale shawarma-sted

Det sker

Rookie Runners: Løb og fællesskab på Nørrebro med plads til alle

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bolig og livsstil

Broderi, bajer og bandeord: -Jeg vil hellere have klippet fingrene af end at brodere missekatte i en robåd

Annonce