Annonce
Sport

Meget mere end et fodboldstadion: I begyndelsen tog østerbroerne bad i Idrætsparken

Den første hovedtribune med søjlerne i Idrætsparken blev også brugt til klubhus for fodboldklubberne i Fælledparken. Her kunne lokale borgere også tage bad. Foto: Julius Aagaard/Ritzau Scanpix
I 110 år har Danmarks nationalstadion ligget på Østerbro, og Parkens historie er meget mere end historien om fodbold. Københavns Idrætspark var en del af skabelsen af det moderne Østerbro.

Når der i disse dage er EM i fodbold i Parken, er det et fodboldarena, som kan trække på 110 års forhistorie, som lægger ramme til begivenheden.

Og uanset om man er interesseret i fodbold eller ej, er Parkens historie en del af Østerbros historie. De to ting kan ikke skilles ad.

- Københavns Idrætspark blev anlagt som en del af Fælledparken. Fælledparken skulle kommunen stå for finansieringen af, mens idrætslivet selv skulle finansiere Idrætsparken og have mulighed for at trække indtægter dertil, fortæller forfatteren Torkil Fosdal om Københavns Idrætsparks tilblivelse i 1911.

Annonce

- Der var lidt socialpolitik i det. Lokalbefolkningen tog bad i Fælledklubhuset, dengang havde man jo typisk ikke bad derhjemme, siger han.

Fælledklubhuset var  en del af den første tribune i Idrætsparken - med store søjler på hver sin side af tilskuerpladserne og også en bygning, der blev brugt som klubhus til de lokale fodboldklubber - og dermed også bad til borgerne.

Fælledklubberne blev ved med at have klubhus i Parken i næsten 100 år. Da der blev bygget en ny og stor hovedtribune i 1950'erne, fik de også lokaler der, og det fortsatte også efter ombygningen til Parken og sluttede først, da den gamle tribune, som nu var endetribune, blev revet ned fra december 2007.

Klubberne fik herefter den bygning, der ligger i et andet område af Fælledparken, tæt på Vibenshus Runddel. Nu tager de fleste dog bad hjemme i lejligheden.

Topbrag i 1971

Torkil Fosdal har netop udsendt bogen 'Hvis tribunerne kunne tale' om Københavns Idrætsparks historie 1911-1990, det vil sige frem til, at Idrætsparken blev ombygget til Parken, der stod klar i 1992.


Landsholdsspillere var fremme at sige, at Idrætsparken er det eneste rigtige sted at spille på grund af stemningen og traditionerne

Torkil Fosdal


Det er den første bog, som udsendt om Idrætsparkens historie. En historie som Torkil Fosdal selv har været vidne til. Som 10-årig dreng fra Kastelsvej på Østerbro var han inde at se sin første kamp, hvor KB tabte 4-5 til Vejle i et topbrag i dansk fodbold i 1971.

- Der var 18.600 tilskuere. Jeg har fundet ud af, der ikke kom så mange ind at se en klubkamp, før Idrætsparken blev bygget om til Parken, fortæller han.

Torkil Fosdal blev herefter inkarneret fodboldfan og så stort set alle KB's hjemmekampe i perioden 1974-91 og i øvrigt mange andre fodboldkampe. I dag har han bogstaveligt talt hjemmebane i Parken som ansat i FC Københavns kommunikationsafdeling, men inden han blev fastansat for fire-fem år siden, havde han været frivillig skribent for KB og siden FCK siden slutningen af 1980'erne ved siden af civile jobs med lederstillinger i blandt andet Post Danmark.

Annonce

Biograf og svømmehal

Københavns Idrætspark er ikke blot et sted, som er vævet sammen med personlige minder for Torkil Fosdal og mange andre østerbroere, københavnere og danskere.

Københavns Idrætspark blev fra begyndelsen det som med et teknisk udtryk hedder en selvejende institution. Idrætsparken var formelt ejet af kommunen, men styret af idrætsforeningerne og skulle tjene egne penge, og denne institution oprettede flere andre idrætsanlæg i København og andre kulturelle institutioner.

Ved siden af Københavns Idrætspark oprettede man Østerbro Stadion, der i begyndelsen udelukkende var et atletikstadion og ikke blev brugt til fodbold. Og i en randbebyggelse uden om skabte man to steder, der fortsat er populære hos mange østerbroere.

- Man beslutter sig for at skabe en biograf, fortæller Torkil Fosdal. Biografen ligger der den dag i dag i form af Park Bio. Og det fører noget andet med sig.

- Gennem biografen tjener man penge til at bygge en svømmehal, siger han. Svømmehallen -i forlængelse af Park-bygningen - findes stadig og hedder Øbro-Hallen og skal snart gennemgå en større renovering.

Annonce

Færre tilskuere

I mange år var Københavns Idrætspark det eneste reelle københavnske fodboldstadion, og alle de københavnske i de bedste rækker - for eksempel KB, B.1903, B.93, Frem, AB og Brønshøj og Fremad Amager- spillede hjemme der og for store tilskuertal.

I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev der dog etableret tribuner uden om andre baner i København og omegn, og klub efter klub skiftede nationalarenaen ud med mindre stadions, og samtidig blev der i disse årtier også færre tilskuere til klubkampe. Folk havde fået fjernsyn, mange flyttede til forstæderne, og det var ikke i så høj kurs at gå ind at se fodbold længere.

I mange af de sidste år af Idrætsparkens historien, var KB og landsholdet de eneste, som havde hjemmebane på Øster Allé. Østerbro-klubben B.93 var forlængst også skiftet til naboen Østerbro Stadion.

Annonce

Alternativ i Brøndby

Mange danskere har store minder Idrætsparken, for eksempel Ole Madsens hælmål i 2-1 sejren mod Sverige i 1965, 3-1 over Italien i 1981, 4-2 mod Sovjetunionen Grundlovsdag 1985 eller måske 7-1 mod Grækenland i 1989.

Og i modsætning til københavnsk klubfodbold var landsholdet særdeles populært i firserne og Idrætsparken - eller 'Parken' som den hed i folkemunde, inden det blev et officielt navn fra 1992 - var ofte besat til sidste plads, når de rød/hvide spillede.

Men Københavns Idrætspark var nedslidt, og der var bekymring over, hvor længe fundamentet kunne holde.

Der var ingen tvivl om, at der skulle ske noget nyt. Og i et stykke tid i sidste halvdel af firserne så det ud til, at det nye skulle være vestpå. I Brøndby var man klar til at bygge et nyt nationalstadion med moderne faciliteter og bedre parkeringsfaciliteter end på Østerbro.

- Men der skabtes et pres for at beholde Idrætsparken som hjemmebane, særligt Ekstra Bladet, men også Tipsbladet, førte an i en kampagne for at beholde hjemmebanen på Østerbro, og landsholdsspillere var fremme at sige, at Idrætsparken er det eneste rigtige sted at spille på grund af stemningen og traditionerne, og der var læserafstemninger, som viste, at et klart flertal ville bevare hjemmebane på Østerbro, fortæller Torkil Fosdal.

Den gamle Idrætspark synger på sidste vers i slutningen af firserne, og Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og DBUs formand Carl Nielsen er her med en model af den kommende Parken. Foto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

Baltica overtog

Og efter talrige diskussioner og forhandlinger endte det med, at Københavns Idrætspark blev til Parken. Nedrivningen begynder i slutningen af 1990, og det nye nationalstadion - som er vendt med 90 grader, hvor den gamle hovedtribune er blevet til endetribune - står klar til de nykårede Europamestre og det nye FC København (skabt af de gamle klubber KB og B.1903) i efteråret 1992.

Overgangen fra Københavns Idrætspark til Parken var ikke kun en fornyelse af nationalarenaen, der var også tale om en privatisering. For at finde finansiering er det forsikringsselskabet Baltica, som købte Parken, som FC København senere overtog og blev herre i eget hus.  Her er der næsten 30 års spændende og omtumlet historie frem til EM i 2021, som kan fortælles en anden gang.

- Jeg har syntes, at det var på sin plads at fortælle Idrætsparkens historie i denne omgang, og der skete et principielt skifte med overgangen til Parken. Og Parkens historie er i høj grad også FC Københavns historie, og da jeg selv er ansat i Parken, ville der være lidt habilitetsproblemer, hvis jeg skulle skrive den del, mener Torkil Fosdal, som dog beskriver Parkens udvikling frem til nu i ganske kort form i bogen.

Akkurat som da han var barn, bor Torkil Fosdal også i dag på Østerbro, nu i Holbækgade, hvor han har haft bopæl siden 2005.

Torkil Fosdal har været tæt på Idrætsparken og Parken gennem 50 år, siden han var inde at se sin første kamp.

Københavns Idrætspark

Den første fodboldkamp i Københavns Idrætspark blev spillet 25. maj 1911. Her taber et kombineret københavnsk hold med spillere fra B.93 og KB med 2-3 til engelske Sheffield Wedensday

Tilskuerrekorden til en kamp er 52.486 og blev sat i en 1-2 kamp mod Sverige i 1961.

I 1970'erne begyndte der at blive arrangeret koncerter i Idrætsparken. Blandt andet Gasolin, Shu-Bi-Dua, Bruce Springsteen har givet koncerter der, og det store 'Rock for Afrika'- arrangement fandt sted i 1985.

Bogen 'Hvis tribunerne kunne tale' kan købes gennem Torkil Fosdals eget forlag Ansats, som man kan købe bogen igennem. Den kan også købes i Supershoppen på Øster Allé, og muligvis udbredes den til boghandlere den kommende tid. 

Annonce
Bydel

Usædvanligt opråb: Kom og parkér jeres cykler her

København

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KULTUR

Tine og Carsten genåbner ikonisk kulturperle: - Det ville jo være synd, hvis der kom en cykelhandler i stedet

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Danmark

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

byliv

Ny hæder til København: Kåret som verdens sikreste by

Byliv

Folkefest på alléen: Årets teaterflise er lagt

Byudvikling

Så er den gal igen: Søjler i skandalebyggeri lever ikke op til brandkrav

Debat

Send ungerne på plejehjem

Københavns fremtid

KøbenhavnLIV inviterer til live-debat 50 dage før kommunalvalget

Byliv

Ikoniske Café Rosenhaven lukkes efter hård kamp: Det gør ondt at sige farvel

Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Annonce