Annonce
Bolig og livsstil

På en svampejagt lurer døden altid i skovbunden

Leif Sørensen har interesseret sig for svampe i 35 år og arrangerer hvert år svampture ved Trente Mølle ved Faaborg på Sydvestfyn. I løbet af efteråret skal han være guide på 40 ture. - Interessen er eksploderet. Ja, det er nærmest vanvid, siger han. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Svampenes univers er forunderligt, farverigt og fyldt med dufte, men kun en tåbe frygter ikke svampe, der ikke kommer fra køledisken. Naturvejleder Leif Sørensen går på svampejagt med avisen og deler gode råd og advarsler ud.

Karljohan, grøn fluesvamp, lysviolet slørhat, skørhat, mælkehat, kantarel, rabarber-parasolhat, præstepik, hekseæg og brunstokket rørhat. I efteråret bugner den fugtige skovbund af svampe, som kan kilde dine smagsløg eller sende dig for tidligt i graven.

Derfor er det også vigtigt at vide, hvad man har med hjem i kurven efter en svampetur, og Leif Sørensen, svampeaficionado og naturvejleder ved Trente Mølle ved Faaborg, har indvilliget i at stille sin ekspertise til rådighed for avisen.

- Det har været et godt svampeår. I juni og juli væltede kantarellerne frem, og august var våd - det er godt for svampene, siger han som det første, da vi møder ham, og griber en fletkurv med tre små plastbakker og en lille kniv med en børste i enden.

Annonce

Allerede få meter inde i bøgeskoven, som stadig holder på den fugtige morgentåge, sætter han sig på hug.

- Den her er vigtig at kende. Den dør folk af. Det er en grøn fluesvamp, siger han og lirker den svagt grønlige svamp forsigtigt op af jorden med sin kniv.

- Man skal have det hele med, når man skal lære, hvordan de forskellige svampe ser ud, siger Leif Sørensen og peger på den nederste del af stokken, som er omsluttet af en lille pose.

- Det er her, det især går galt for asiaterne. De forveksler den med høj posesvamp, hvilket man jo godt kan forstå, siger han og tilføjer noget, vi kommer til at høre flere gange på turen:

- Der er ingen genveje, når det handler om svampe. Problemet med svampe er, at der er cirka 8000 forskellige i Danmark, og at den samme svamp kan ændre udseende i løbet af sin levetid. Derfor er det vigtigt at have en form for grundviden på plads, når man samler svampe.

- Der, hvor det går galt, er, når en eller anden har fået en bog med de 10 bedste spisesvampe i Danmark, og så går på svampejagt. Det går ikke. I hvert fald ikke, hvis man tænker, at den her svamp ligner den i bogen, og så må det være den, og ikke tænker på, at det kan være en af de 7999 andre. Jeg kender en, som engang stoppede nogle, som havde taget fejl af en kantarel og en puklet giftslørhat. For mig at se er det jo som at forveksle en aborre med en giraf, siger Leif Sørensen og ryster lidt på hovedet, inden han smider den grønne fluesvamp i den brune skovbund og lader os vide, at den hedder lumsk fluesvamp på svensk.

Jeg kender en, som engang stoppede nogle, som havde taget fejl af en kantarel og en puklet giftslørhat. For mig at se er det jo som at forveksle en aborre med en giraf.

Leif Sørensen, naturvejleder ved Trente Mølle

- Du starter med at kaste op, får feber og ondt i maven, og så kan du godt få det godt igen ... men så går der 48 timer, og så er du færdig! Så har leveren sat ud.

Fotografen og jeg synker en gang og kigger alvorligt på hinanden, men Leif Sørensen er allerede videre og har fundet en lysviolet slørhat.

- Slørhatte er enormt spændende for svampefolk, men vi spiser dem ikke. En del af dem er giftige, og så er de meget svære at kende forskel på.

I løbet af de næste små to måneder har Leif Sørensen plottet 40 svampeture ind i kalenderen. Det er ikke hyggeture, men ture, hvor han skal guide foreninger, skoler og aftenskoler rundt i skovbunden og svampenes forunderlige univers.

- Vi ved ikke en skid

Leif Sørensen kan godt lide at spise svampe, især som tilbehør til kød, og han sylter dem også og har forsøgt at brygge øl med dem, men det er mest svampen som organisme, som han er interesseret i.

- Vi ved ganske enkelt ikke en skid om svampe. Det er et uudforsket område, siger han.

Grøn fluesvamp kan blandt andet kendes på, at den har hvide lameller, vokser ud af en pose og har en ring højt oppe på stokken. Grøn fluesvamp er giftig. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Til enhver svampetur hører det rette udstyr. Generelt er det en god idé at rense sine svampe, inden man putter dem ned i kurven. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Derfor er det også en form for jackpot, når Leif Sørensen finder en svamp, han ikke kan klassificere. Så tager han den med hjem, tager billeder af den og beskriver lugt, størrelse og farve, og så forsøger han at finde den i et af sine mange opslagsværker. Lykkes det ikke at klassificere svampen, tyer han til et af de mange svampefora på nettet, og gives der også fortabt der, ender det ofte med, at han tørrer den og sender den til København, hvor en ekspert med et mikroskop kigger på den.

- Det vælter frem med nye svampearter i øjeblikket. Tager du en svampebog fra 70’erne, var der sjældent andre svampe i den end de svampe, du kunne nå i en bus fra hovedstaden. Nu kravler folk rundt i pilekrat og alle mulige andre steder. Interessen for svampe er fuldstændig eksploderet.

- Da jeg for eksempel startede med at interessere mig for svampe for 35 år siden, skulle jeg være heldig, hvis jeg mødte en anden person med en kurv i skoven, og vi kendte altid hinanden. I dag kan du jo tage ud til en hvilken som helst skov, og så løber der 200 folk rundt, siger Leif Sørensen, mens han scanner skovbunden for svampe.

- Den her er sjov, siger han og tager en lidt ramponeret svamp op, som både snegle og mus har prøvesmagt.

Man skal være kritisk, når man samler svampe, og ikke tage dem, som skovens dyr allerede har prøvesmagt. Det er også en dårlig idé at lade de nyplukkede svampe ligge i en plasticpose flere dage i køleskabet, da svampe er let fordærvelige. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Svampen er gul, men da han skærer et stykke af den, bliver den indigoblå, hvor ilten rammer svampekødet. Det er normalt en fremragende spisesvamp, lader han os forstå, men smider den alligevel væk.

- Svampe kan nemt blive for gamle. Man skal være kritisk, når man samler dem. Jeg plejer at sige, at hvis man ikke kan finde dem i en bedre eller samme kvalitet som en bakke champignoner i supermarkedet, skal man lade dem stå.

- Og så skal man jo huske, at man ikke er på overlevelsestur, når man er på svampetur. Man tager jo ud for at få en gastronomisk oplevelse.

Annonce

Russisk roulette

Efterhånden har vi gået rundt i cirka en time, men udvalget er ikke tilfredsstillende, og vi sætter retningen mod noget granskov.

På vej derover stopper vi ved en hvid svamp, som lyser op i det grønne mos. Det er en kugleknoldet fluesvamp. I princippet kan den godt spises, men den er svær at adskille fra grøn og hvid fluesvamp.

Der er så mange tommelfingerregler, men der er ikke en eneste, som dur. Alt det der med, at man kan spise alt det, der lugter eller smager godt, eller som dyr spiser, det kan du godt glemme. Så dør du!

Leif Sørensen, naturvejleder ved Trente Mølle

- Hvis du tager den her med hjem, så er det lidt som at spille russisk roulette, siger Leif Sørensen og knækker den over, hvorefter en svag duft af rå kartoffel blander sig med skovens andre dufte.

Egentlig burde vi have fyldt den ene af Leif Sørensens plastikbakker med kantareller på nuværende tidspunkt, men vi er kun stødt på meget små og sølle eksemplarer.

- Der burde være et mindstemål for, hvornår man må plukke kantareller, lyder det halvt i sjov og halvt i alvor.

Der flyder saft ud af mælkehatte, når de bliver knækket. Hvis der flyder gulerodsfarvet saft ud af en mælkehat, er man sikker på, at den kan spises. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Både kantareller, karljohansvampe, mælkehatte, trompetsvampe, pigsvampe og brunstokkede rørhatte er gode begyndersvampe, fordi de er nemme at genkende, men de kan være svære at finde, selv i et godt svampeår.

- Man må kun samle til eget forbrug, men det kan folk have svært ved at acceptere, og så slås de store skove også med grupper af østeuropæere, som pløjer skovene igennem for svampe og sælger dem til restaurationer, lyder det fra Leif Sørensen, som dog får øje på en mælkehat.

God svampeetikette

Tag aldrig flere svampe, end du selv skal bruge.

I private skove må du ikke gå uden for stierne og må kun indsamle, hvad du kan nå fra stierne.

På Naturstyrelsens hjemmeside er det muligt at finde alle de statsejede skove i Danmark. Her må du plukke og bevæge dig frit.

Dem findes der cirka 150 arter af, og de er gode at gå på jagt efter i efterårsferien. Ud af de 150 arter er der tre gode begyndersvampe, lader Leif Sørensen os forstå og skærer et stykke af mælkehatten og sætter sin negl op til såret, så man tydeligt kan se den gulerodsfarvede saft, som flyder ud.

- Se farven - her er der ikke noget at tage fejl af. Den kan spises. Og man skal ikke blive bange, hvis ens tis bliver rødt næste dag - det er bare farvestofferne.

Annonce

Præstepikke og hekseæg

Efterhånden står det klart, at svampenes univers er forunderligt, farverigt og fyldt med dufte, men netop som vi troede, vi havde set det meste, stopper Leif Sørensen op ved det, han kalder en præstepik. Udseendet er ikke til at tage fejl af, og var jeg en mandlig præst, ville jeg nok blive en smule fornærmet, for selv om den står rank og flot, lugter den fælt af døde dyr.

Phallus impudicus på latin, almindelig stinksvamp på dansk og præstepik i folkemunde. Præstepik er en stinksvamp, som lugter af døde dyr. Svampen tiltrækker spyfluer, som så spreder de grønne sporer fra hatten i skoven. Foto: Birgitte Carol Heiberg

På latin hedder den Phallus impudicus - oversat til dansk: skamløs penis. Og i Victoriatiden gik gamle damer ud og slog dem ned, inden børnene kom fra skole.

- Svampene er også spændende, fordi de siger noget om samtiden, og så fortæller historien noget om Victoriatidens seksualmoral, lyder det begejstret fra Leif Sørensen.

Ved siden af præstepikken vokser et hekseæg, som er en præstepik i den tidlige fase. Hekseægget er blødt og glat, og når det er skåret over, ser man tydeligt, hvad det skal ende med at blive.

Rundt om os synger fuglene, og solen lyser skovbundens grønne mos op, hvor dens stråler kan slippe igennem træernes løv. Efterhånden er bøgeskoven ved at ændre sig til granskov.

Leif Sørensen graver en lille svamp op og beder os om at lugte til den. Den lugter af anis - ligesom bolsjerne Kongen af Danmark, hvilket får fotografen til at spørge, om ikke den kan spises, når nu den dufter så godt.

Leif Sørensen kigger skeptisk på hende:

- Der er så mange tommelfingerregler, men der er ikke en eneste, som dur. Alt det der med, at man kan spise alt det, der lugter eller smager godt, eller som dyr spiser, det kan du godt glemme. Så dør du!

Karljohansvampen anses for værende en af de bedste spisesvampe i Danmark og kan kendes på det fine net, der er øverst på stokken. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Fotografen og jeg synker igen, men Leif Sørensen er videre. Denne gang har han tydeligvis fundet en svamp, som gør ham glad.

- Se, det her er en karljohan. Her er du i eliten. Jeg synes, at det er Danmarks bedste spisesvamp. Smagen og konsistensen er god. I efterårsskoven er det den her, vi løber efter. Og den her er toppen af poppen - den er lille og fast. Vi kalder den en champagneprop, siger han og peger på et lille, fint net på stoktoppen. Hvis det er der, så er det en karljohan.

- Uhhhmmm, snittet rå og helt fint med et mandolinjern og så olie på. Det er lækkert, lyder det drømmende fra Leif Sørensen.

Annonce

Fra gul til blå

Lidt længere fremme har vi heldet med os igen. Denne gang er vi stødt på en brunstokket rørhat. Og hvis først der står en, står der mange, hvilket er meget heldigt, da det er en god spisesvamp, lader vi os fortælle.

Leif Sørensen trykker let på de gulgrønne rør i svampens chokoladefarvede hat og efterlader et blækfarvet fingeraftryk.

Brunstokket rørhat er en fin spise, som gerne vokser i de mørkeste områder i nåleskove. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Den brunstokkede rørhat ryger ned i kurven efter at være blevet renset, og efter at have gennemsøgt bunden under lige rækker af grantræer for karljohansvampe er vi tilbage ved Trente Mølle.

Inden turen er helt slut, hiver Leif Sørensen sin telefon op af lommen, finder appen ”Svampeatlas” og tager et billede af en svamp.

Appen ”Svampeatlas” er et godt hjælpemiddel for nybegyndere, men man skal aldrig stole blindt på den. Hvis man er i tvivl om, hvad det er for en svamp, man har mellem hænderne, skal man lade den stå. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Appen klassificerer hurtigt svampen som en grøn fluesvamp, hvilket den rigtig nok er, og Leif Sørensen nikker anerkendende.

- Det er en god app. Den virker, men man skal læse, hvad der står i beskrivelsen, og man skal være kritisk. Den er et sindssygt godt hjælpemiddel, men stol aldrig 100 procent på den, siger han.

Annonce

Mest læste

Debat

Tillykke til Noma og Geranium – men lad os også hylde det lokale shawarma-sted

Det sker

Rookie Runners: Løb og fællesskab på Nørrebro med plads til alle

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bolig og livsstil

Broderi, bajer og bandeord: -Jeg vil hellere have klippet fingrene af end at brodere missekatte i en robåd

Annonce