Satte vild smitterekord - men hospitalerne maner til besindighed: 'Vi er ikke voldsomt bekymret'

Den ene smitterekord efter den anden. Corona har udviklet sig eksplosivt hen over de seneste uger.

Men hvordan står det egentlig til på hovedstadens sygehuse?

Er man ved at blive lagt ned af et stigende antal corona-patienter, der giver en reel risiko for, at sundhedsvæsenet braser sammen - eller mærker man ikke til de stærkt stigende smittetal? Det har vi taget en snak med Dorthe Crüger, læge og koncerndirektør i Region Hovedstaden om.

Hun er netop kommet ud af et statusmøde med hospitalsledelserne på hovedstadens sygehuse, da vi fanger hende over telefon.

- Under covid sidste vinter mødtes vi dagligt. Det har der ikke været behov for denne vinter. Nu mødes vi kun en gang om ugen, siger hun som billede på tingenes tilstand.

- Ja, der er da travlt på hospitalerne. Men det er der altid. Der er ro på derude, og man har styr på det, selvom vi har godt 200 patienter i behandling for covid, fortsætter hun.

De seneste dage har debatten og Staten Serum Instituts (SSI) måde at opgøre antallet af indlagte på især raset. Ifølge de officielle tal er der per dags dato indlagt 675 personer med corona.

Men først kom det frem, at man i Region Hovedstaden arbejder med nogle helt andre tal end dem, SSI tager udgangspunkt i.

I regionen tæller man i sin interne opgørelse i modsætning til SSI kun patienter med, der er indlagt på grund af - og ikke med - corona.

Eksempelvis har Region Hovedstaden onsdag meldt 315 indlagte ind til SSI, men de arbejder selv med et corona-indlæggelses tal på 202 patienter.

- Vi har patienter, der er indlagt, og så har de tilfældigvis også covid. Med den smitte vi har nu, er der en del af de fødende, der faktisk er positive, når de kommer ind – og det er deres mand måske også. De kommer til at tælle med i SSI’s statistik. Men de er ikke inde på grund af corona, siger Dorthe Crüger, der tirsdag også påpegede, at der var for meget "støj" i SSI's tal.

- Nationale overvågningstal er fine nok og siger noget om, hvordan samfundet er ramt af corona. Men på hospitalerne er vi nødt til at bruge nogle helt andre tal, så vi ved, hvor patienterne er i et eventuelt behandlingsforløb.

- Eksempelvis er der 50 i psykiatrien, der tæller med i indlæggelsestallene. Men de har været indlagt i lang tid - og nogle af dem har måske haft covid for to måneder siden. De har ikke covid nu, men fordi de er indlagt i to måneder, vil de stadig stå som covid-patienter. Der er ikke noget galt med de høje tal, men de skal ikke bruges til det daglige arbejde på hospitalerne, siger hun.

Men hvis man tæller patienter, der ikke længere er smittet med covid med i statistikken over borgere, der er indlagt med netop covid, får man så ikke et skævt billede af tingenes reelle tilstand?

- Når man bruger tal som overvågningsfaktor, vælger man en metode at opgøre det hele på – og så bliver det svært at lave om på metoden undervejs, for så kan ens kurve over udviklingen ikke længere bruges.

- Da det her startede, var det her en rigtig fin opgørelsesmetode, fordi vi testede rigtig lidt. Dem, der testede positiv på hospitalerne, var rent faktisk indlagt på grund af corona og blev behandlet for det.

- Men jo mere vi tester, og jo højere smittetal, desto mere støj vil der også komme i smittetallene. Derfor har vi heller aldrig brugt SSI’s indlæggelsestal til noget. Vi har ikke kunnet vente til om eftermiddagen. Det er tal, der bruges i andre regi. Og hvordan de bruger dem, kan man have mange holdninger til, men det har aldrig været dem, vi har styret hospitaler efter.

Kritikken fra flere sider får nu også SSI til at ændre på deres måde at opgøre antallet af indlagte på.

Frem over vil psykiatriske patienter eksempelvis ikke blive talt med.

- Der vil dagligt komme et tal for, hvor mange der er indlagt i alt, og så kan vi bagudrettet lave skøn over, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19, og hvor mange der er indlagt med coronainfektion, siger Henrik Ullum, direktør for SSI til DR.

Dorthe Crüger, du siger, der er 202 indlagte i Region Hovedstaden i jeres egen opgørelse. Er det alle tilfælde, hvor corona er den primære årsag til indlæggelsen?

- Tallet dækker over tilfælde, hvor man bliver behandlet for covid. Covid behøver ikke at være ens primære diagnose, men man bliver også behandlet for covid. Du kan være et ældre menneske, der måske har dårligt hjerte – og det er det, du er indlagt for. Men du har også covid, du bliver behandlet for. Og så tæller du med i den statistik.

Så har I nogle tal for, hvor mange indlagte der er, hvor covid er den eneste årsag til indlæggelsen?

- Nej, det har vi ikke, for det er ikke relevant. Mange af dem, der er på et sygehus, fejler meget sjældent kun en ting. Den statistik har vi på intensiv, hvor vi har ca. 30 corona-patienter liggende. Der ved vi, at to-tredjedele af dem er uvaccinerede og er lidt yngre end den sidste tredjedel, der er vaccineret, er lidt ældre og som fejler lidt flere ting. Her er det tit folk, der har immunsygdomme, har dårligt hjerte eller har andre kroniske lidelser, siger hun.

Der har været meget snak om, at man frygtede, at landets sygehuse blev lagt ned - og at kapaciteten ikke ville kunne følge med. Er det noget, I frygter, som tingene ser ud nu?

- Vi har planerne klar, hvis vi når derhen. Men jeg tror, vi er relativ mange, der er skeptiske over for, om worst case-scenariet (fra SSI, red.) bliver til virkelighed. Heldigvis har ingen af de scenarier endnu holdt, og med det vi ser nu, tyder intet på, at vi kommer derhen. Så skal der i hvert fald ske noget helt anderledes end det, vi ser ind i nu.

- Vi er ikke voldsomt bekymret, men vi følger udviklingen tæt og kan skrue op, hvis vi får brug for det. Men indtil videre kan vi klare både de livstruende, men også noget af det planlagte.

- Indlæggelsestallene har ligget stabilt i december, men de stiger lidt. Vi har ligget med 170-180 indlagte i nogle uger. Nu er vi oppe på 200. Men det er ikke de store tal. Så kan folk godt begynde at regne frem og se, hvordan ser det ud om en måned. Det følger vi også med i. Men det ser ud til, at bukserne godt kan holde. Også selvom vi skal spænde livremmen et par huller længere ud.

Så anser I det som en mulighed, at I ender i en situation, hvor kapaciteten ikke kan følge med?

- Nej, det tror jeg ikke, man som dansker skal være nervøs for. Vi har et af verdens allerbedste sundhedsvæsener, og vi har et stærkt kommunalt sundhedsvæsen. Under første og anden bølge kunne vi se, hvor stor en forskel det gjorde, at kommunerne også har akutpladser og dygtige sygeplejersker ansat, siger hun og fortæller, at det er meget påfaldende, hvor stor forskel der er på den nuværende corona-udvikling - og på de tendenser man så sidste vinter under nedlukningen.

Denne gang har indlæggelsestallene slet ikke fulgt den samme kurve som smitteudviklingen.

- Indlæggelsestallene stiger ikke som sidste vinter. Der steg indlæggelserne helt vildt for hver dag. Der havde vi alfa og delta-varianterne, og det så rigtig grimt ud. Hele efteråret har vi haft helt vilde smittetal, og omikron smitter gud og hver mand, selvom man er vaccineret, men man bliver bare ikke rigtig syg, hvis man er vaccineret.

- På mødet i morges (red. 29. december) hørte jeg, at vi endnu ikke har set omikron-tilfælde på vores intensivafdelinger. Det er klart, at hvis man har 100.000 sygdomsforløb, og det så kun er en halv promille, der bliver alvorlige syge, vil der komme flere ind på hospitalerne. Men indtil videre er det ikke sådan.