Sydhavnens Gadenavne: Kvinden, der var forud for sin tid, er udødeliggjort i Sydhavnen

Sydhavnens ældste boligkvarter, Frederiksholm, har sine gadenavne opkaldt efter pionerer fra arbejderbevægelsen. Området blev opført af et kooperativ – Arbejdernes Kooperative Byggeforening (AKB) – som blev stiftet i 1913 af fem forskellige fagforeninger indenfor byggefagene. De ønskede at bygge gode og billige boliger for arbejderklassen og samtidig skabe beskæftigelse for deres medlemmer. Kooperationen blev dengang anset for at være en vigtig del af arbejderbevægelsen, dens tredje streng ved siden af partiet og fagbevægelsen.

Olivia Nielsen blev født i fattige kår i Helsingør i 1852. Som 20-årig blev hun gift med Oluf Nielsen, og 4 måneder efter fødte hun sit første barn.I løbet af de næste 15 år nåede parret op på ni børn, hvoraf to døde som spæde.

Olivia Nielsen måtte arbejde uden for hjemmet for at få det til at løbe rundt, og snart begyndte hun at organisere sine kvindelige kolleger. I midten af 1880’erne flyttede familien til København. I 1891 blev hun bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Arbejderforbund (KAF), og i 1892 blev hun valgt til formand.

KAF var en lille hensygnende fagforening for vaske- og rengøringskoner. Den var stiftet i 1885, men organiserede fra 1890 også kvinder i den københavnske industri. Det var vanskeligt at få kvinderne til at organisere sig. De var meget lavt lønnede og måtte ofte passe børn og hjem ved siden af arbejdet, så der var ikke overskud til at gå til møder. Men i 1896 opnåede KAF sin første lønaftale med en arbejdsgiver, Tuborgs Bryggerier.

Samme år gav forhandlinger med rebslageriet Jacob Holm & Sønner problemer. KAF anmodede om at få hævet lønnen fra 12 øre til 15 øre i timen. En ufaglært mandlig arbejder tjente 26 øre i timen. Direktøren, statsråd Christian Holm, svarede at han ikke forhandlede med ”alle og enhver fra gader og stræder”.

Foreningen gik nu ud i sin første strejke. Kvindernes fagforening beskrev forholdene på fabrikken i artikler i Social-Demokraten, f.eks. hvordan der var et bødesystem for de mindste forseelser. Et minut for sent om morgenen udløste en bøde, for langt et toiletbesøg det samme.

En arbejdsleder kunne finde på at slå kvinder for forseelser, mens andre bare overfusede dem og uddelte bøder.

Artiklerne fik direktør Holm til at anlægge en retssag mod Olivia Nielsen for “æreskrænkelse”. Hun måtte ledsages af sin mand i retten, for kvinder var dengang ikke myndige, så ægtemænd var værger for deres koner.

Retssagen afsluttedes med et forlig. Strejken kom til at vare syv uger, og resultatet blev væsentlige forbedringer i løn- og arbejdsforhold. Nu kom der flere indmeldelser i fagforeningen.

I 1900 talte KAF omkring 1.000 medlemmer og der var opstået kvindelige fagforeninger i flere byer. De sluttede sig sammen i det landsdækkende Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) på en kongres i 1901, hvor Olivia Nielsen valgtes til forbundsformand. Medlemstallet var da nået op på 2.000.

Ved kommunalvalget i 1909 kunne kvinderne for første gang deltage, og hun blev valgt som socialdemokratisk kandidat til Borgerrepræsentationen i København.

Også på det personlige plan var Olivia Nielsen forud for sin tid. Hendes ægteskab gik ikke godt, og i 1901 blev hun skilt fra sin mand. Hun havde en logerende, Gustav Olsen, der havde været sekretær i KAD. Han var et par år yngre end hun og separeret. Alt tyder på, at de havde et nært forhold til hinanden.

Olivia Nielsen sad på formandsposten i KAD til sin død i 1910. Hun oplevede meget modgang i sit liv, men hun opgav aldrig sin kamp for retfærdighed.