Mens moren langsomt forsvandt til demens, læste Bodil Jørgensen højt for hende: - Jeg græd altid, når jeg tog derfra

Bodil Jørgensens mor døde af demens - og nok også lidt af kærlighedssorg. Mens moren under sin sygdom trak sig længere og længere ind i sig selv, så læste Bodil Jørgensen højt for hende. På den måde kunne hun holde fast i samværet med sin mor. Netop samværet mellem demente og pårørende kan nu blive styrket med hjælp fra tre søstres værk.